‘Trevor Noah: Son of Patricia’: Daily Show-værten spidder tacos-hykleri i sit nye Netflix-show
Det er en afslappet Trevor Noah, vi møder i hans nye standupshow ’Son of Patricia’, der netop har fået premiere på Netflix.
Den 34-årige ’The Daily Show’-vært indtager scenen i jeans og sort T-shirt frem for sit sædvanlige jakke og slips-antræk, og over de næste 63 minutter skal det vise sig, at dresscoden ikke er det eneste, der er lidt mere loose.
Sydafrikanske Noah møder publikummet i L.A. med en afvæbnende jordbundethed og binder sit show sammen af en serie af længere anekdoter og fortællinger, hvor punchlinene falder med noget større mellemrum end i det skarptskårne ’Daily Show’-format.
Heldigvis er Noah en åndfuld historiefortæller, der formår at fastholde sine tilhøreres fulde opmærksomhed, hvad enten han beretter om et livsfarligt slangetæmmershow på Bali eller sin barndom i Johannesburg, hvor moren Patricia prægede hans verdenssyn.
Med sjove stemmer og præcise parodier får Noah hurtigt befolket anekdoterne med en mængde genkendelige typer. Vi møder blandt andre den sendrægtige stoner Dave, den lidt for friskfyragtige (og lidt for franske) turguide samt selfieturisten, der oh my God, like, slet ikke kan komme sig over, hvor awesome det er at besøge en ægte, levende balineser og straks må dele denne life-changing oplevelse med sine Insta-followers.
De små rollespil og velaflyttede dialoger giver fortællingerne liv, og Noah garnerer dem med malerisk morsomme billeder. Som da han sammenligner Donald Trumps præsidentembede med en penisformet asteroide, der nærmer sig Jorden med faretruende fart: »Jeg ved, at jeg kommer til at dø, men jeg ved også, at jeg kommer til at grine undervejs«.
Historierne kredser om rac(ism)e, kultursammenstød og the immigrant experience. Med sin sydafrikanske baggrund har Noah en særlig synsvinkel, der lader ham gennemskue (hvide) amerikaneres ofte forvrængede selvbillede. Som da han driller storhedsvanvittige amerikanere med, at USA’s racisme kun var næstbedst efter apartheid. Eller udstiller hykleriet i at ønske mexicanere hen, hvor jalapenopeberet gror, samtidig med at man assimilerer tacoen som en ærkeamerikansk spise.
»No immigrants, no spice,« siger Trevor Noah. »Det burde være en regel i USA, at hvis man hader immigranter, må man ikke spise deres mad«.
Apropos tacoen: En længere anekdote skildrer Trevor Noahs første, eksotiske møde med denne kulinariske indvandrer og kulminerer i en god gang goddag mand økseskaft, da food truck-sælgeren tilbyder Noah en napkin, som i Sydafrika betyder ‘ble’.
Netop fordi sprogbarrieren mellem en sydafrikaner og en amerikaner er så subtil, fører den ofte til de mest groteske misforståelser. På morens bantusprog udtales verbet ‘at give’ eksempelvis på præcis samme måde som n-ordet, hvorfor Noah angiveligt nærmest bliver glad, når nogen råber det efter ham. »Det minder mig om min barndom«.
For en privilegieblind hvid dansker kan det til tider virke lidt repetitivt, at alt skal ses i et racemæssigt perspektiv. Da Noah møder Barack Obama og fejlagtigt hører ordet aides som aids, er det selvfølgelig ikke, fordi de to ord lyder helt ens, og enhver kunne have lavet den fejl. Det er, fordi han kommer fra et land, hvor aids er særligt udbredt. Og Noah styrer heller ikke helt fri af fordomme, når han eksempelvis latterliggør hvide amerikanske turisters ‘fattigdomsporno’ i førnævnte balinesiske rejseskildring.
Men Noah er så stærk en historiefortæller og så naturlig og karismatisk en performer, at publikum er med ham hele vejen. Han prædiker selvfølgelig også for det sædvanlige ‘Daily Show’-kor af progressive liberals, der applauderer næsten overtaknemmeligt, da den første Trump-joke endelig falder.
Noah kan selvfølgelig ikke dy sig for at prikke lidt til præsidentens oppustede ego. Med tacos som overgang går Noah til angreb på Trumps famøse mexicanermur, som ifølge den Sidney Lee-farvede verdensleder skal være gennemsigtig. Det får Noah til at forestille sig, at en bygningskonstruktør kan fuppe Trump med en ikkeeksisterende mur, mens en flok mexicanske mimere står på den anden side og lader, som om de ikke kan komme forbi.
Men ellers er ‘Son of Patricia’ et frikvarter fra den dagsaktuelle ‘Daily Show’-satire. Showet handler først og fremmest om Trevor Noah, og hvad det vil sige at være ham. Men hvor komikerkolleger som eksempelvis Hannah Gadsby i disse år bryder ny grund ved at udfordre genrens konventioner og krænge deres inderste helt ud, kommer vi ikke rigtig under Trevor Noahs hud i løbet af de ellers fornøjelige fortællinger.
Det er sådan et show, der føles personligt uden egentlig at være det, og selvom mange af jokesene rammer plet, er det sjældent, man får revet benene væk under sig.
Så selvom man føler sig tilpas og velunderholdt gennem samfulde showets 63 minutter, havde jeg håbet på lidt større grin og overraskelser undervejs.
Kort sagt:
’The Daily Show’-værten Trevor Noah tager et frikvarter fra den dagsaktuelle satire i nyt standupshow på Netflix, der uden at bryde ny grund viser hans store format som historiefortæller og sceneperformer.
Læs også: Oplev Roland Møller og Alex Høgh Andersen ved enestående aften i INPUT-rummet på fredag