Netflix censurerer komiker Hasan Minhaj efter pres fra Saudi Arabien

Netflix censurerer komiker Hasan Minhaj efter pres fra Saudi Arabien
Hasan Minhaj i 'Patriot Act' på Netflix.

Bor man i Saudi Arabien, kan man ikke længere se det afsnit af Hasan Minhajs Netflix-talkshow ‘Patriot’s Act’, hvor Minhaj kritiserer den saudiske kronprins Mohammed bin Salman og forholdet mellem USA og den mellemøstlige oliestat.

Netflix har nemlig fjernet programmet, der fik premiere helt tilbage i oktober, fra streamingtjenestens saudiske version, efter styret har klaget over det og fremført, at det er i strid med landets cyberkriminalitetslovgivning. Loven forbyder indhold på nettet, der »indvirker på offentlig orden, religiøse værdier, offentlig moral og privatliv« – eller som man kalder det i andre hjørner af verden: Censur.

I programmet udtaler Minhaj, at det i kølvandet på mordet på journalisten Jamal Khashoggi på den saudiske ambassade i Istanbul ville »være et godt tidspunkt at genoverveje vores forhold med Saudi Arabien, og det mener jeg som muslim og som amerikaner«.

Netflix har forsvaret beslutningen om at bukke under fra det saudiske pres således:

»Vi støtter kunstnerisk frihed over hele verden stærkt og fjernede kun dette program i Saudi Arabien, efter vi havde modtaget en valid juridisk opfordring – og for at overholde den lokale lovgivning«.

Programmet kan dog stadig ses på Youtube i Saudi Arabien, som ifølge The New York Times er det tredjemest censurerende land i verden.

Læs også: Anmeldelse af ‘Patriot’s Act’ med Hasan Minhaj

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af