Ny ‘Klovn’-film på vej: Casper Christensen og Frank Hvam er hermed i gang

Ny ‘Klovn’-film på vej: Casper Christensen og Frank Hvam er hermed i gang
Casper og Frank motionerer i seneste sæson 'Klovn' på TV 2.
Foto: Per Arnesen/TV 2

Det er nu ganske vist, at vi får en tredje ‘Klovn’-film: Lige før jul fik Casper Christensen, Frank Hvam og instruktør Mikkel Nørgaard produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut til filmen med en tiltænkt premieredato 23. januar 2020. Når først produktionsstøtten er tilfaldet, er der som regel garanti for, at der kommer en film ud af det i sidste ende.

Og i går slog Casper Christensen da også selv fast på Instagram, at planerne er andet end et luftkastel. Han lagde nemlig et billede op af sin computerskærm med første side af manuskriptet tilsat teksten »God dag på jobbet«.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

God dag på jobbet! 🤡❤️🌊

Et opslag delt af Casper Christensen (@therealcasperchristensen) den

Hvam og Christensen er således nu officielt i gang med historien til den kommende ‘Klovn’-film, her tre år efter ‘Klovn Forever’ kørte i biograferne og solgte over en halv million billetter – hvilket dog var 300.000 mindre end den første ‘Klovn’-film, der dog så også var en af de største biografsuccesser i historien.

Mikkel Nørgaard er komikerduoens faste instruktør, der dog ikke instruerede den nyeste sæson 7, som løb over skærmen sidste år.

Hvad ‘Klovn Happyland’ kommer til at handle om, ved vi endnu ikke.

Læs også: De fem bedste danske film i 2018 – rangeret

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold