Hun leger med usynlige venner, han tegner monstre. En sorthåret pige kravler iklædt lang, hvid kjole ud af fjernsynet med sine knoglede skelethænder. En dreng med en nedslidt sæk over hovedet står for enden af gangen og kigger, bomstille.
Det er efterhånden et velkendt greb at placere børn i centrum for de gruopvækkende gys. I ‘The Ring’ (2002) tager spøgelsespigen Samara på hævntogt, i ‘Den Sjette Sans’ (2000) er en sød dreng forbindelsesled til den åndelige verden, og nyere film som ‘Insidious’ (2011), ‘Mama’ (2013), ‘The Babadook’ (2014) og sidste års ‘Hereditary’ ville også være med.
Seneste skræmmende skud på stammen er den biografaktuelle ‘The Prodigy’, hvor drengen Miles’ usædvanlige begavelse og asociale egenskaber leder forældrenes tanker hen på, om der kan være overnaturlige kræfter på spil.
Men hvordan startede idéen om, at noget så uskyldigt som små børn ville kunne få angstens svedperler til at pible frem på fuldvoksne mennesker? I filmkunsten kan de mest ikoniske eksempler på uhyggelige små som minimum spores tilbage til gysere fra 1950’erne, og man kan med rette sige, at det tyvende århundredes gyserklassikere og kultfilm har banet vejen for mange moderne gyserbørn. Vi tager et kig på syv af de film, som de moderne gyserbørn trækker på.
‘The Bad Seed’ (1956)
Rhoda Penmark ligner definitionen på et englebarn. Hendes perfekte, blonde fletninger og flotte, nystrøgede kjole narrer sammen med hendes uhyrlige flittighed (‘røvslikkeri’ med et mindre pænt ord) alle voksne til at tro, at hun er uskylden selv. Men sandheden er en helt anden. Rhoda er lige præcis det barn, du frygter at få.
Den psykologiske film noir-gyser ‘The Bad Seed’ er baseret på William Marchs roman fra 1954. Der er måske ikke så meget gys over filmen, når man ser den med nutidige øjne, for her er hverken blod eller overnaturlige væsner. Alligevel er der bare noget helt igennem ubehageligt over historien om den otteårige Rhoda, der bogstavelig talt vil gøre alt for at nå sine mål. Således slår den på overfladen perfekte pige en klassekammerat ihjel, fordi han vinder en konkurrence foran hende, hvilket er filmens omdrejningspunkt.
Som filmen skrider frem, afslører Rhoda endnu flere mørke sider. Og så er hun hele vejen igennem bare skidehamrende irriterende. Fortællingen om barnet, der virker perfekt udadtil, men som i virkeligheden er en sand djævel, har vist sig uhyre populær, for der er blevet lavet et remake af ‘The Bad Seed’ to gange – i 1985 og 2018.
‘Village of the Damned’ (1960)
Den mystiske sci-fi-gyser, der er baseret på John Wyndhams roman fra 1957, byder ikke bare på ét uhyggeligt barn, men derimod på en helt gruppe af gruopvækkende, små kreaturer.
Alle beboerne i en lille by besvimer pludseligt på præcis samme tidspunkt. Nogle timer efter vågner de alle op igen, og to måneder senere er alle byens fødedygtige piger og kvinder gravide – både de seksuelt aktive og jomfruerne. De ender med at føde på samme tidspunkt, og resultatet er en gruppe yderst creepy børn, der senere viser sig at kunne kommunikere telepatisk med hinanden og via deres tanker tvinge andre mennesker til at gøre ubehagelige ting.
Børnenes identiske platinblonde hår, lysende øjne, høje intellekt og mystiske evner gør, at de tydeligt skiller sig ud fra resten af samfundet, og deres intentioner er ikke ligefrem gode, som når gruppen med tankens kraft dræber en mand ved at tvinge ham til at køre med sin bil direkte ind i en mur. Eller når de slet og ret prøver på at overtage hele byen med deres telepatiske, alien-agtige kræfter.
‘Village of the Damned’ fik en fortsættelse i 1946 ved navn ‘Children of the Damned’, og i 1995 blev der lavet et remake af filmen.
‘Village of the Damned’ kan ses på Blockbuster.
‘Rosemary’s Baby’ (1968)
Det er ikke meget, vi ser til den egentlige baby i Roman Polanskis psykologiske gyserklassiker. Men så meget desto mere uhyggeligt. For i ‘Rosemary’s Baby’ er det i høj grad alt det, vi ikke ser, samt omstændighederne omkring stakkels Rosemarys graviditet og fødsel, der er med til at sætte filmens stemning.
Rosemarys mand overtaler hende til, at de skal forsøge at få et barn sammen. En aften besvimer Rosemary og drømmer, at hun bliver voldtaget af en dæmon foran ægtemanden, som næste morgen fortæller hende, at han selv havde sex med hende, mens hun sov. Det leder til Rosemarys graviditet, som flere af bygningens beboere lader til at have en besynderlig interesse i.
»Hvad har I gjort ved dens øjne«, udbryder en forfærdet Rosemary, da hun endelig ser sin nyfødte dreng for første gang, hvortil hun får svaret »Han har sin fars øjne« fra en af naboerne. Faren er, som man måske har kunnet regne ud, Satan.
‘Rosemary’s Baby’ er en vigtig film, fordi den, udover at byde på en tænderklaprende omgang psykologisk gys og en altoverskyggende følelse af paranoia, sætter (manglende) ejerskab over kvindekroppen på dagsordenen (hvilket er ironisk, når Polanski selv er dømt for at have voldtaget en 13-årig pige i 1977). Hele filmen igennem ejer Rosemary ikke sin egen krop – lige fra voldtægten til graviditeten og til sidst til fødslen. I stedet er den gravide krop et fælles anliggende for alle naboerne, og hun har ikke selv noget at skulle have sagt.
Djævleyngel er seriøst forstyrrende, og det er der selvfølgelig mange gyserfilm, der har udnyttet siden hen, som for eksempel i ‘Devil’s Due’ fra 2014 og ‘American Horror Story’s første sæson. Et dansk eksempel er Lars von Triers serie ‘Riget’, hvor lægen Judiths gravide mave vokser skræmmende hurtigt. Det viser sig, at faren til barnet er en dæmon, og hun føder Lillebror – et godhjertet misfoster, der både har det gode og det onde i sig.
‘Rosemary’s Baby’ kan ses på Blockbuster.
‘Eksorcisten’ (1973)
Klassikeren ‘Eksorcisten’ er en gyserfortælling, hvis formel er meget anvendt i moderne gyserfilm. Den helt almindelige 12-årige pige Regan begynder pludselig – efter at have anskaffet sig et ouija-board – at opføre sig mærkeligt. Det starter med, at hun bare siger en masse upassende ting, men da hun efterhånden begynder at vise tegn på sindssyge, hiver moren hende med til læger og psykiatere, der dog ikke kan hjælpe.
Den desperate mor begynder at få færten af, at noget overnaturligt er på spil. Og hun har ganske ret. For Regan er besat af en led dæmon, og det kræver to præster at uddrive det ondsindede væsen.
Filmens effekter fra starten af 1970’erne er ret grinagtige, som når dæmonen på ikonisk vis drejer Regans hoved 180 grader rundt, sprøjter et vandfald af grønt slim udover den tilkaldte præst og taler gennem pigen med en rusten og mørk mandestemme. Men det er netop filmens charme.
I film som ‘The Conjuring ll’ ser vi på samme måde, hvordan en pige besættes af en dæmonisk ånd, der taler gennem hende og det, der er værre. Ed og Lorraine Warren tilkaldes og er nødt til at foretage en eksorcisme med både kors og vievand meget lig ‘Eksorcisten’. Også i biografaktuelle ‘The Prodigy’ er drengen besat af noget ondt, hvilket får den bekymrede mor til at skride til handling.
‘Eksorcisten’ kan ses på Netflix.
‘The Omen’ (1976)
Damien er noget så nuttet med de krøllede lokker og buttede kinder. Hans djævelske blik og det faktum, at han er (endnu) et dæmonbarn, får dog hurtigt den søde facade til at krakelere.
I filmen fra 1976 føder Katherine Thorn en søn. Ægtemanden Robert får fortalt, at barnet dør umiddelbart efter fødslen, og han bliver tilbudt i stedet at adoptere en nyfødt dreng, hvis mor døde ved fødslen. Han takker ja til tilbuddet uden at fortælle det til hustruen, og drengen, som de kalder Damien, vokser op som deres egen søn.
På Damiens femårs fødselsdag hænger barnepigen sig fra husets tag midt under festlighederne efter højlydt at have erklæret i en trancelignende tilstand, at hun gør det for Damiens egen skyld. Drengen får en ny barnepige, og herefter begynder de mystiske hændelser at tårne sig op: Han nægter hysterisk at træde ind i en kirke, og under en udflugt til en zoologisk have går aberne helt bersærk i hans nærvær.
‘The Omen’ fik et remake i 2006, og desuden er Netflix-filmen ‘Little Evil’ fra 2017 stærkt inspireret af gyserklassikeren. Her møder vi også en ond femårig dreng med sataniske forbindelser, der med ordene »skrid til helvede« får sin lærer til at begå selvmord.
‘The Omen’ kan ses på Blockbuster og Viaplay. Remaket fra 2006 kan ses på Netflix.
‘The Shining’ (1980)
I Stanley Kubricks udødelige gyserklassiker, baseret på Stephen Kings roman fra 1977, kombineres det psykologiske med det overnaturlige i en ikonisk fortælling om Jack Torrance (Jack Nicholson), der sammen med sin kone Wendy (Shelley Duvall) og sønnen Danny (Danny Lloyd) flytter ind på det tomme Overlook Hotel.
Det er meningen, at Jack skal arbejde på hotellet som vicevært henover vinteren, mens han skriver på sin roman, men isolationen og stedets overnaturlige kræfter ender med at skubbe ham ud over vanviddets rand.
Modsat nyere gyserfilm er ‘The Shining’ ikke domineret af jump scares, og meget af uhyggen foregår desuden ved højlys dag frem for i de skumle krinkelkroge, når mørket falder på. Men det gør ikke filmen til en mindre skræmmende oplevelse – tværtimod.
Dannys ‘usynlige ven’ Tony er muligvis andet end bare en imaginær følgesvend udsprunget af barnets inderste fantasier, for han giver Danny visioner om fremtiden og kommunikerer (højlydt) gennem ham. Danny er i sig selv ret bedårende og harmløs, men hans overnaturlige evner er mildest talt creepy. Især når han suser rundt om hvert et hjørne af hotellets lange gange på sin lille, trehjulede cykel.
På en af sine ture ender han over for to identiske tvillingepiger. »Kom og leg med os, Danny«, siger de synkront. »For altid. Og altid. Og altid«. Pigerne fremtræder velfriserede og nydelige i deres matchende hårspænder og blå kjoler, men alligevel fornemmer man med det samme, at de måske ikke lige er den slags legekammerater, man har lyst til at indlede en omgang fangeleg med.
Der er ingen tvivl om, at moderne gyserfilm har taget den pæne, men uhyggelige pige til sig. Derudover er tvillingerne fra ‘The Shining’ refereret til tonsvis af gange i populærkulturen – selv i noget så hjemligt som ‘Terkel i knibe’-filmen.
‘The Shining’ kan ses på Blockbuster og Viaplay.
‘Children of the Corn’ (1984)
Baseret på Stephen Kings novelle fra 1977 gjorde ‘Children of the Corn’ – måske sammen med føromtalte ‘Village of the Damned’ – grupper af voldelige børn til en ting i gysergenren.
I en dybt religiøs landbrugsby omringet af kornmarker samler den 12-årige dreng Isaac alle byens børn og overtaler dem til at tage del i hans religiøse kult. En kult, hvis mål er at dræbe alle mennesker over 19 år.
Isaac er en ret frygtindgydende og ambitiøs leder, der styrer resten af gruppen med hård hånd og magt. Som en ægte kultleder er hans overtalelsesevner skræmmende, og han formår at påvirke de andre børn til at slå deres egne forældre ihjel. Man behøver bare at kaste et hurtigt blik på hans iskolde ansigt prydet af den karakteristiske hat, før man tænker videre over, hvad det egentlig var, der gik galt i hans opvækst. Han kan tilsyneladende ikke skyde skylden på nogen djævlebesættelse, han er bare slet og ret ond.
Gysergenrens voldelige grupper af børn ser vi for eksempel i filmen ‘Wicked Little Things’ (2006), hvor en gruppe af zombiebørn går amok, og i ‘Citadel’ (2012) bliver en mands gravide kone dræbt af en gruppe hætteklædte teenagere. Barnet overlever, og da gruppen vender tilbage efter det senere, bliver det tydeligt, at de er meget andet end bare voldelige bandemedlemmer.
‘Children of the Corn’ kan ses på Amazon Prime Video.
Læs også: Anmeldelse af ’The Prodigy’ – Gyser om creepy barn punkterer sit eget mysterium
Læs også: Gyserfilmens djævleunger er curlingforælderens værste mareridt