’The Perfection’: Netflix-film præsenterer det ene idiotiske twist efter det andet
Spoiler-kulturen har efterhånden nået sit groteske zenit. På sociale medier hysses der hysterisk ved den mindste diskussion af hypede film- og tv-serier, og den jomfruelige rejse kæles om, som var det alle historiers mest fundamentale værdi.
’The Perfection’ passer som fod i hose til tiden med en komisk mængde af twists til at chokere og skabe den maksimale virale effekt på de sociale medier. Her er det nemlig det almægtige plottwist, som både karakterer og handlingsforløbet spilder sit blod for at tjene.
Filmen starter ellers lovende som en udmærket, om ikke videre original queer-bodyhorror-film.
Cellomusikeren Charlotte (Allison Williams) må droppe sin musikkarriere, da hendes mor bliver syg. Ti år senere vender hun tilbage til sin læremester, som imidlertid har fundet en ny protegé, Elisabeth (Logan Browning fra ’Dear White People’). De to starter et hedt forhold, som bølger voldsomt fra en hed sexscene til bidsk konkurrence om den gamle læremesters affektion.
Men efter de første 40 minutter smider filmen en bombe, spoler tiden tilbage og viser os, at alt ikke er, som vi troede. Den må så bruge resten af spilletiden på at forsvare sine efterhånden mere og mere vanvittige twists og gentager sågar tricket med at spole tiden tilbage igen, hvis det ikke var idiotisk nok den første gang.
I løbet af filmen går vi således fra en lurvet bus i Shanghais bagland, hvor Elisabeth brækker og skider maddiker op, til en isende historie om pædofili og magtmisbrug.
Hvis det lyder konfust, er det, fordi det er det, og de to handlingsforløb passer sammen som peanutbutter og ansjoser. Men får en diskusprolaps, når fortællingen konstant og uden varsel ændrer tone, og karakterer skifter personlighed, som var det slangeham, så filmen kan tvinge sine twists igennem. Og det bliver urkomisk, da Charlotte viser sig at gå med paryk, og det også behandles som et twist komplet med fanfare, skrantende kameravinkler og svælgende musik.
Symbolikken er fladpandet barnagtig, som da lille Charlotte støder ind i Elisabeth på vej ned af trappen, da hun må stoppe sit musikforløb, hvor Elisabeth er på vej op. Selvom Allison Williams og Logan Browning er glimrende skuespillere, har de her ingen kemi.
Netflix står for distributionen, og ’The Perfection’ kunne ikke have fundet et bedre hjem. For selvom filmen ingen reel identitet har, kan den placeres i en forbandet masse anbefalelseskategorier. Kan du lide ’Black Swan’, hvor to konkurrerende kvinder indleder et tvetydigt forhold? Hvad med ’Get Out’, der også har en hemmelighedsfuld Allison Williams i rollen som den sorte hovedpersons kæreste? Eller ‘Martyrs’, som har lignende volds- og torturscener?
Instruktør Richard Shepard har i interviews sammenlignet sine morbide, snørklede og tvistede twists med Park Chan-wooks formperfekte mesterværk ’The Handmaiden’. Men denne balancerer på en knivsæg mellem arthouse og exploitation, og dens vanvittige drejninger går rent hjem, fordi manuskriptforfattere Park Chan-wook og Chung seo-kyung har komplet kontrol over de mange intriger og forskellige perspektiver.
’The Perfection’ knalder til gengæld hovedet i asfalten, mens den skriger af grin, skider i bukserne og hævder at være stor performancekunst.
Kort sagt:
Ikke siden ’Mother!’ har en film været så selvindsigtsløs ubevidst om sin egen inkompetence.