Oplev fantasifuld ’Stranger Things’-fanart i København en enkelt dag i august

Oplev fantasifuld ’Stranger Things’-fanart i København en enkelt dag i august
Sadie Sink og Millie Bobby Brown i 'Stranger Things' sæson 3.
Foto: Netflix

’Stranger Things’ er emblematisk på, hvor stor gennemslagskraft 80’er-filmnostalgi har i disse år.

Ligesom Duffer-brødrenes Netflix-kreation tager afsæt i værker af Steven Spielberg, John Carpenter og Stephen King (for at nævne nogle få), har de ligeledes inspireret til fankunst verden over.

Det magiske univers fra Hawkins og The Upside Down er centrum for en éndags-særudstilling i Danmark kurateret af Netflix selv. Her kan man se kunstneriske hyldester til serien fra både anerkendte tegnere som Anders Morgenthaler og et væld af talentfulde fans.

Selvom eventet foregår i København, er det seere fra hele verden, som udstiller deres malede og tegnede kærlighedserklæringer til serien.

Så hvis man har lyst til at gøre som vennerne fra ’Stranger Things’ og tage en tur i The Starcourt Mall, skal man altså svinge forbi Docken i Nordhavn 22. august. Fankunsten kan nemlig opleves i omgivelser, der skal give fornemmelsen af at være i seriens univers. Om der hører sovjetisk angrebsvirksomhed med i oplevelsen, melder historien ikke noget om.

Festlighederne foregår 22. august kl. 12-22 på Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 København.

Læs også: ‘Stranger Things’ sæson 3 – forrygende finale giver nærmest næseblod af begejstring

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold