Ny serie giver muligvis svar på gåden om Zodiac-morderen – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Most Dangerous Animal of All’ – FX’s kommende truecrime-serie – fortæller den utrolige historie om den bortadopterede amerikaner, Gary L. Stewart, der som 39-årig bliver kontaktet af sin biologiske mor, som har noget på hjerte.

Hun giver endelig Stewart svar på hans mange spørgsmål om sit ophav. Der er bare lige ét catch: Stewarts far lader til at have været den berygtede Zodiac Killer, der i slutningen af 1960’erne hærgede Californien.

Det er noget af en påstand, for den uhyggelige morders identitet er stadig ukendt og bliver den dag i dag undersøgt som en åben mordsag.

’The Most Dangerous Animal of All’ viser, hvordan Stewart, trods sin skepsis, begynder at lede efter svar om farens ukendte identitet. Samtidig begynder han at blive mere og mere påvirket af sandheden og udvikler langsomt en fascination af sin dystre fortid.

Traileren byder på nogle opsigtsvækkende modstridende klip af moren, der nogle gange lader til at have fortrængt ethvert minde om Stewart far. Det er jo i sig selv nok til at få de fleste true-crime-fans’ opmærksomhed.

’The Most Dangerous Animal of All’ er baseret på den bedstsælgende biografi af samme navn om Stewarts 10 år lange jagt på svar om sin identitet.

Det vides endnu ikke, om serien kommer til Danmark.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af