Mario Testino er en af de mest anerkendte nulevende modefotografer, der igennem årene er blevet kendt for sine ærlige billeder, der ofte prøver at fange personen bag kendisfacaden, om han så har skudt topmodeller som Kate Moss og Claudia Schiffer, skuespillere som Kate Winslet og Sienna Miller eller royale som Prinsesse Diana og det danske kronprinspar.
Nu indtager han Kunstforeningen GL Strands lokaler fra i morgen, hvor udstillingen ‘No Limits’ over tre etager fremviser nogle af hans mange billeder inddelt i kategorierne mode, formelle portrætter og nøgenfotografier. Som han forklarer i Q&A’en nedenfor, så har nøgenfotografiet altid betydet meget for hans virke. De omfavner den ærlighed, der er blevet så vigtig for hans billeder.
Udstillingen relaterer også til den 61-årige peruvianers forhold til netop København, hvis livssyn harmonerer med hans eget.
»Når jeg er i København, fornemmer jeg en følelse af frihed, at man kan være og gøre, som man vil«, siger Testino ifølge en pressemeddelelse.
»Jeg har været tiltrukket af byen helt fra begyndelsen. Jeg fotograferede en af mine yndlingsserier for V Magazine i København på en meget varm sommerdag, og jeg blev meget inspireret af den frihed, jeg oplevede«.
Hvad er det, der gør et Mario Testino-fotografi genkendeligt?
»Måske er det en bestemt glamour? Mange mennesker bryder sig ikke om glamour. I hvert fald ikke nutidens fotografer. Det bliver anset som værende overfladisk. Men jeg finder glamour livsbekræftende. Det er måske overfladisk, men det kan alligevel sætte et aftryk i sindet«.
Du har engang udtalt, at ‘mode er en afspejling af livet. Hvis du er fotograf i 90’erne, skal dine billeder ligne 90’erne og ikke 70’erne, 40’erne eller 30’erne’. Havde du også den tilgang, da du startede din karriere, eller lod du dig inspirere af en bestemt fotograf eller periode?
»I begyndelsen ville jeg virkelig gerne være ligesom mine inspirationskilder. Jeg ville være mere engelsk end englænderne. Jeg syntes, de var så fantastiske og meget mere kultiverede og vidende om ting som eksempelvis mode end os peruvianere.
Vendepunktet for mig kom i 90’erne da jeg mødte chefredaktøren på fransk Vogue, Carine Roitfeld. Hun elskede mine nøgenfotografier og sagde, at de burde præge mine modefotos. Det, at hun sagde det, gjorde, at jeg virkelig tillod mig selv at være mig. Mine nøgenfotografier var direkte og ærlige, og jeg tror, det var den ærlighed, hun syntes, mine modebilleder manglede«.
Hvad går du efter i et fotografi?
»Mange fotografer er interesserede i modellen, de fotograferer, men jeg er interesseret i selve pigen. Jeg er for eksempel meget mere interesseret i at fotografere Kate Moss som Kate Moss, frem for Kate Moss, der imiterer Brigitte Bardot. Det giver ingen mening for mig, for jeg har jo allerede Kate Moss. Hvis jeg havde Brigitte Bardot, ville jeg også fotografere hende som sig selv. Den holdning er sjælden inden for modefotografi, hvor man oftere foretrækker at ændre på folk og fremstille dem som noget, de ikke er«.
Kate Winslet har engang sagt om dig: ‘Vi ved, at han kan overtale os til at gøre hvad som helst for ham’. Tillid er tydeligvis en helt essentiel del af det særlige spontane fælles øjeblik, der definerer så mange af dine portrætter. Hvordan opnår du den tillid?
»Jeg er nok lidt et underligt miks, for på den ene side er jeg æstetiker – jeg elsker billeder – men på den anden er jeg både forretningsmand og marketingsperson. Jeg griber de øjeblikke, hvor folk gør noget bestemt, der ændrer måden, hvorpå de bliver opfattet, og som kan ændre deres karriere eller give dem et nyt udtryk.
Når du præsenterer folk for den rigtige setting, og de kan se, at det ikke bare er for min skyld, men også deres, så ved de, at jeg tænker på dem og ikke mig selv. I sidste ende, så har du to muligheder når det kommer til fotografi: Enten giver du fotografiet til personen eller også tager du det. Jeg giver mine fotografier til folk, og det gør, at de føler sig trygge«.
Du er kendt for at være god til at navigere i den kontinuerlige kontrovers mellem kunsten og den kommercielle verden. Hvad er det de firmaer, der kommer til dig, leder efter?
»Jeg tror, det vigtigste, når du arbejder for andre mennesker, er at være i stand til at løsrive dig fra dig selv og omfavne dem. Dengang jeg startede og så på værker af andre fotografer, opdagede jeg, at de alle havde en bestemt stil. Uanset hvem de arbejdede for, lignede billederne dem. For dem var det en styrke, men jeg syntes, det var en svaghed, for så kunne man jo kun have tre eller fire kunder. Du kan ikke have 20 kunder, hvis billeder alle ser ens ud.
Det har jeg lært igennem min tid med magasiner. Jeg arbejder for både britisk, fransk og amerikansk Vogue. Det er vidt forskellige magasiner, ledet af forskellige kvinder og rettet mod forskellige mennesker. Der er forskellige koder og forskellige præferencer, og jeg har brugt meget tid i London, Paris og New York for at forstå, hvad de ting er. Så jeg tilfører min viden, min smag og min evne til at sætte ting sammen, men med udgangspunkt i hvad firmaet står for. Jeg er kommunikatør, og jeg hjælper med at fremhæve en idé«.
Går du anderledes til et projekt, hvis du fotograferer for Vogue frem for til en udstilling?
»At se mit arbejde på et museum har fået mig til at stoppe op og se, hvordan jeg arbejder med mine fotografier, men selve fremgangsmåden er den samme. Jeg har i mange år tænkt over det med et billedes levetid. Magasiner er jo skabt til aktualitet. Du er nærmest nødt til at lave billeder, hvis betydning har en slutdato, så du har lyst til at smide magasinet ud og købe et nyt. Det er modsat med de billeder der skal hænge på en væg.
Men jeg har erfaret, at uanset hvad du laver, er du nødt til at løfte det til sit maksimale niveau. Det kunstneriske udtryk handler om, hvor langt du kan komme uden at sætte grænser for dig selv. Det handler om at spørge sig selv, hvordan kan jeg opnå præcis det, jeg har i tankerne? Det er en øvelse jeg laver hver dag«.
Mario Testino-udstillingen ‘No Limits’ er åben på Kunstforeningen GL Strand fra i morgen og til og med den 18. september. Se mere på museets website.
Q&A’en er stillet til rådighed af Kunstforeningen GL Strand.
Læs også: Derek Zoolander står model for Mario Testinos ‘Towel’-serie
