Årets fem bedste sneaker-brands – der ikke er nogen af sportsmastodonterne

Det har været endnu et stærkt sneaker-år, og selv om Adidas, Nike og de andre stadig sidder tungt på markedet, så har flere af de mindre og nyere mærker også gjort sig positivt bemærket.

common-projects-women-ss16

Common Projects SS16-kollektion til kvinder

Common Projects

På forunderlig vis har Common Projects siden mærkets stiftelse i 2004 formået at gøre vitterligt alting rigtigt. Med en minimalistisk tilgang til design og en forkærlighed for italiensk håndværk og materialer har Prathan Poopat og Flavio Girolami formået igen og igen at levere designs, der bliver udsolgt på kort tid, skoenes høje priser til trods.

Fra Common Projects AW16-kollektion

Fra Common Projects AW16-kollektion

Året har for Common Projects’ vedkommende budt på samarbejder med både Need Supply, Barneys New York og Mr. Porter og et hav af nye modeller.
Læs mere om og shop hos Common Projects HER.

Eytys samarbejde med Yung Lean og Sadboys

Eytys samarbejde med Yung Lean og Sad Boys

Eytys

Det svenske mærke blev stiftet af to tidligere Acne-drenge for få år tilbage med det formål at skabe en sneaker, der gik lige så godt til et jakkesæt, som den gjorde til et par jeans, og man må sige, at missionen er lykkedes.

eytys_doja

Eytys første løbesilhuet, Doja

Det seneste år har blandt andet budt på et heftigt samarbejde med Yung Lean og Sad Boys, mærkets første løbesneaker og en ny butik i Stockholm.
Læs mere om og shop hos Eytys HER.


Fra Filling Pieces’ SS16-kollektion

Fra Filling Pieces’ SS16-kollektion

Filling Pieces

Sammen med Patta har det hollandske sneaker-brand været med til at sætte hjemlandet på modekortet, i hvert fald når det gælder streetwear. Filling Pieces’ minimalistiske design trækker dog ligesom både Common Projects og Eytys lige så meget inspiration fra klassiske sko som fra gadens sportsfascination.

Filling Pieces’ samarbejde med Barneys New York

Filling Pieces’ samarbejde med Barneys New York

I år har mærket imponeret med et hav af collabs med navnligt Puma, Bodega, Barneys, Stampd og Kiths Ronnie Fieg, men designet har altid Filling Pieces’ signatur høje, rundede pløs.
Læs mere om og shop hos Filling Pieces HER.

Annonce

Arkks Raven-model

Arkks Raven-model

Arkk

Ligesom i Holland har der heller ikke været mange nyere danske sneaker-producenter, der var værd at spærre øjnene op for, indtil Arkk gjorde sin entré på scenen sidste år. Det københavnske mærke trækker på fortidens klassiske silhuetter med et hint af sportswear oven i hatten.

En af varianterne af Arkks Falcon-model

En af varianterne af Arkks Falcon-model

Mens collabs er en stor del af de fleste sneaker-brands’ strategier og designporteføljer, så har Arkk på imponerende vis valgt at holde fokus på eget design og ikke bare skabe opmærksomhed på ryggen af andres succes. Og det er lykkes. 2016 blev blandt andet året, hvor Arkk introducerede sin første mid-top sneaker.
Læs mere om og shop hos Arkk HER.


Spalwarts Marathon Trail-silhuet

Spalwarts Marathon Trail-silhuet

Spalwart

Efter at være faldet over gamle skoforme og maskineri, der daterer tilbage til 50’erne på en rejse til Slovakiet besluttede to svenske venner sig for at starte deres eget sneaker-mærke under navnet Spalwart. Det var i 2010, og siden har Christoffer Brattin og Fredrik Johansson fået godt vind i sejlene.

Spalwarts samarbejde med Comme des Garçons i år

Spalwarts samarbejde med Comme des Garçons i år

Mærket er inspireret af retro løbesko, hvor minimalt design fusioneres med et fokus på kvalitet og solidt håndværk. Det har blandt andet ført til Spalwarts Marathon Trail-model, der passer godt til tidens andre retromodeller som Reeboks Classic, Pumas Whirlwind og Hummel Hives Marathona.
Læs mere om og shop hos Spalwart HER.

Læs også: Sneakers til fest – 12 eksklusive modeller