Han Kjøbenhavn åbner butik i Aarhus på lørdag

Han Kjøbenhavn åbner butik i Aarhus på lørdag
Facaden på Han Kjøbenhavns butik i København (Foto: Victor Jones)

For et par uger siden fortalte Tim Faith Hancock, at han forlod det brand, som han igennem de seneste ni år har været med til at opbygge, så Han Kjøbenhavn i dag står som et stærkt herrebrand med en mindre kvindelinje og butikker i København, New York og Paris.

Han bliver snart erstattet af en ny direktør, der sammen med den anden grundlægger og designer Jannik Wikkelsø Davidsen skal gøre brandet endnu større.

»’17 er det år, hvor vi har indgået dialog med flest samarbejdspartnere. Vi bliver mere synlige. Det bliver et stort år. Nu er det ud på en ny rejse. Det handler om at blive ved med at tage chancer og hæve baren i alt, hvad vi arbejder med. Det er ikke en lille kiosk mere«, sagde Davidsen ved den lejlighed.

Og nu er Han Kjøbenhavn allerede klar med første skridt på den nye rejse, når de åbner en butik i Aarhus. Det sker allerede på lørdag, hvor håndværker forhåbentlig er færdig på Guldsmedegade 23.

»Det handler om at styrke markeder, hvor vi allerede er etableret, og her er Aarhus en enormt vigtig del af den plan. Aarhus er en fantastisk by, hvor vi altid har oplevet en stor efterspørgsel«, siger Davidsen i en pressemeddelelse.

Butikken åbner lørdag den 3. juni klokken 11, og Han Kjøbenhavn fejrer det ved at servere drinks fra klokken 14-18.

Læs også: Han Kjøbenhavn-designer efter medejers farvel: »Det er en naturlig udvikling«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af