Designer i modvind efter brug af n-ordet – Naomi Campbell og mange andre er ikke glade

Designer i modvind efter brug af n-ordet – Naomi Campbell og mange andre er ikke glade
Influenceren Miroslava Duma og designeren Ulyana Sergeenko er havnet i problemer efter et privat kort har ramt internettet (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Det var egentlig et privat kort fra designeren Ulyana Sergeenko til influenceren Miroslava Duma, sendt sammen med en buket blomster. Den slags foregår hver dag i modebranchen, hvor Instagram- og street style-stjerner konstant kurtiseres af tøjmærker. Problemet er bare, at Sergeenko havde skrevet ‘To my n****s i Paris’, og som en slags tak postede Duma et billede af kortet og buketten på sin Instagram Story. Så kom reaktionerne.

Naomi Campbell delte for eksempel billedet i sin Instagram Story med kommentaren: »This better not be real«, skriver Harper’s Bazaar, og siden gik det så stærkt, at Sergeenko nu har været ud med en undskyldning. Den lader dog blot til at have gjort situationen værre for den russiske designer, der nu har valgt at slette den fra Instagram igen.

Oprindeligt skrev hun blandt andet: »Jeg har aldrig opdelt folk i sort og hvid. Kanye West er en af mine yndlingsmusikere, og NP (Watch the Trones ‘Ni**as in Paris’, red.) et af mine yndlingsnumre. Og ja, vi kalder hinanden n-ordet engang imellem, når vi gerne vil tro, at vi er lige så seje som de her fyre, der synger det«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Midt i det hele har den filippinske blogger og model Bryanboy delt (og tilføjet undertekster til) en gammel video med Duma, som under et foredrag bliver spurgt til mænd, der klæder sig i kvindetøj som en del af en større modetendens, hvor kønsnormer udfordres. Hun siger ifølge videoen, at hun ikke bryder sig om det og er bange for, hvad det kan gøre ved drenge, der eventuelt ser billeder af folk som Bryanboy eller den transkønnede russiske model Andreja Pejic, som Duma i øvrigt omtaler ved sit tidligere drengenavn Andrej.

Duma har også udsendt en undskyldning, men kun for at have delt Sergeenkos kort, ikke videoklippet.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

♥️??

Et opslag delt af Miroslava Duma (@miraduma) den

Læs også: H&M ansætter diversitetsekspert efter billedskandale

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af