Kinesisk model undskylder efter Dolce & Gabbana-skandalen: »Jeg skammer mig«

Kinesisk model undskylder efter Dolce & Gabbana-skandalen: »Jeg skammer mig«
Fra den udskældte Dolce & Gabbana-reklame

Hun havde egentlig valgt ikke at udtale sig og i stedet forsøge at ride stormen af efter Dolce & Gabbanas skandaløse reklame og efterspil i Kina i november sidste år. Nu har modellen, der forsøgte at indtage diverse italienske retter som pizza og cannelloni med spisepinde i de udskældte videoer, alligevel valgt at stille sig frem, primært for at sige undskyld.

Hendes beslutning skal også ses i lyset af, at hun ligesom Dolce & Gabbana har været udsat for internettets vrede efter reklamerne, som endte i en aflysning af det italienske brands store modeshow samt en boycot fra flere asiatiske personligheder og butikker. Hun skulle eftersigende havde modtaget både

»Personligt ville jeg aldrig nedgøre mit fødeland. Jeg elsker mit land og er stolt af at kunne repræsentere Kina på catwalken«, skriver hun ifølge flere udenlandske medier i en længere besked på det kinesiske sociale medie Weibo.

»Jeg vil lære af det her og vise Kina i et bedre lys. Igen, jeg undskylder over for mine landsmænd«.

Zuo Ye, som modellen hedder, skriver, at hun havde håbet, at samarbejdet med et stort brand som Dolce & Gabbana havde gavnet hendes karriere, men i stedet endte den næsten med helt at ødelægge den. Hun forklarer yderligere, at hun blot havde fået at vide, at hun skulle være med i en sjov video med italiensk mad. Hun skriver også, at hun satte spørgsmålstegn ved brugen af spisepindene.

»Jeg kunne ikke klare det på første forsøg, og jeg spurgte: Mener I det? Med spisepinde? Instruktøren sagde: Ja! Jeg ved det er svært. Bare prøv«, skriver hun ifølge The Independent og forklarer, at hun ligesom de fleste andre modeller ikke har haft mulighed for at se de færdige videoer eller kommenterer på den, før de blev publiceret.

Derfor virker vreden, der er vendt imod hende også malplaceret. Men spørgsmålet er så om hendes undskyldning gavner hendes karriere, eller om den ender med blot at rippe op i hele affæren og forlænge det backlash, både hun og Dolce & Gabbana har oplevet

Læs også: Dolce & Gabbanas nedtur fortsætter – udsender undskyldningsvideo

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold