Den elektroniske Phono Festival i Odense kører på tiende år og har nu smækket seks nye navne på programmet, der nu er oppe på 11 i alt.
Det drejer sig blandt andet om den franske italo-pionér Bernard Fevre aka Black Devil Disco Club, der sammen med Giorgio Moroder tegnede 70’ernes musikscene med række udgivelser af rendyrket disco.
Cameron Stallone spiller indadvendte dub-tunes, der eksperimenterer med rock og reggae-tåger. Han kan opleves sammen med den rutinerede franskmand Lauren Prot, der står bag projektet In Aeternam Vale, når Phono lægger fra land den 10.-12. september.
Dagens offentliggørelser fuldendes af amerikanske Sun Araw, danske F.E. Denning, Tradework og Phono-kendingen Debmaster.
Læs også: Her er 10 billige europæiske festivaler med stærke line-ups