New Order på Roskilde Festival: Tyggegummiboblen brast i en Berlinmur af lyd
New Order leverede både elektronisk dansepunk og halvsentimental Joy Division-nostalgi, da det britiske kultband flashede deres højspændte guitarmuskler under Arenas endnu regntunge baldakin lørdag aften.
En karakteristisk, skærende plasticitet steg fra det mastodontiske livesets begyndelse – hidsigt og flimrende direkte op og ud gennem de fascinerende visuals, så det ringede for ens ører. Man fik som publikum støbt sine trommehinder i glat, kulsort vinyl.
Mens fusionen af dyster postpunk og den flamboyante synthpop-maskine spillede op mod hinanden i skiftevis skyggeagtige og humørsyge ekkoer, kneb det med Bernard Sumners sprechstallmeister-attitude.
Den lysende britiske vokal, der rummer et potentiale som Darth Vader i falset, var på ’Bizarre Love Triangle’ særligt uartikuleret og med en klangmæssig renhed og styrke, der ikke imponerede.
De elektriske trommebeats lagde dog et solidt fundament for gruppens kantede crowdpleaser ’Blue Monday’ og til slut det hårdt oppustede tristesse-genfærd ’Love Will Tear Us Apart’, hvis klassiske, tempofyldte leadguitar var i fokus. Til gengæld druknede det harmoniske og umiddelbart mere begejstringsindfriende aspekt til tider i New Orders trang til at læne sig tilbage i deres nyere eksperimenter.
New Order fik dog bøjet i neon, at de som legendarisk og syntetisk discorock-fænomen stadig er rungende aktuelle, og med en hæsblæsende kombination af pop-art og syret æstetik skabte Manchester-pionererne et lydepos af effektrasende, keyboardvrænget 80’er-klang, der faldt som en anden Berlinmur fra scenen.
Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival