Storstilet hitparade: Se Rihannas stærke medley-shows fra VMA

Storstilet hitparade: Se Rihannas stærke medley-shows fra VMA

Nattens MTV Music Video Awards stod om noget i popdronningernes tegn. Beyoncé stjal showet ved både at vinde hele otte priser samt cementere sin stjernestatus i en overlegen medley-optræden. Der faldt ingen priser af til Rihannas ‘Work’-video, men til gengæld vandt frøken Fenty æresprisen, Michael Jackson Vanguard Video Award, for sin kreative indsats gennem årene.

Foruden statuetten fik Rihanna masser af scenetid under showet i Madison Square Garden. Hele fire gange kunne publikum nemlig få fornøjelsen af at opleve sangerinden, der tog et par stilsikre ture down memory lane.

RiRi åbnede aftenens show med et banger-medley af ‘Don’t Stop the Music’, ‘Only Girl (In the World)’, ‘We Found Love’ og ‘Where Have You Been’, mens hun flabet fortsatte med dancehall-vibes på ‘Rude Boy’, ‘What’s My Name?’ og ‘Work’ med et underliggende mashup af Chaka Demus & Pliers-klassikeren ‘Murder She Wrote’.

Herpå leverede hun et attitudetungt sæt bestående af ‘Needed Me’, ‘Pour It Up’ og ‘Bitch Better Have My Money’, mens hun sluttede af med le grand finale med de storslåede ballader ‘Stay’, ‘Love on the Brain’ og ‘Diamonds’.

Videoerne kan ses via MTV’s website, og det kan anbefales at se dem til ende – visse kendissers begejstring er ganske enkelt priceless (særligt Desiigner i slutningen af første medley).

Se første medley HER: ‘Don’t Stop the Music’, ‘Only Girl (In the World)’, ‘We Found Love’ og ‘Where Have You Been’.

Se anden medley HER: ‘Rude Boy’, ‘What’s My Name?’ og ‘Work’.

Se tredje medley HER: ‘Needed Me’, ‘Pour It Up’ og ‘Bitch Better Have My Money’.

Se fjerde optræden HER: ‘Stay’, ‘Love on the Brain’ og ‘Diamonds’.

Læs også: Rihanna modtager ærespris – se Drakes rørende kærlighedserklæring og RiRis charmerende takketale

Læs også: Bow down, bitches: Se Beyoncés overlegne optræden under årets VMA

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af