Danske Off Blooms debut-ep er popmusik med huller i cowboybukserne

Danske Off Blooms debut-ep er popmusik med huller i cowboybukserne
Danske Off Blooms debut-ep er popmusik med huller i cowboybukserne - Love To Hate It
4 6
Off Bloom
'Love To Hate It'

Ep, Universal

I et gennemgående tamt P3 Guld-show skulle man finde et af de få højdepunkter i Off Bloom. En ny dansk trio, der med et skydække af synths og sangerinde Mette i indigneret knæfald gjorde fin figur for familien Danmark med singlen ’Love To Hate It’.

Off Bloom var dog ikke hevet ind på scenen på deres blanke ansigter. De havde allerede en pladekontrakt i hus og har arbejdet på deres musik i tre år med kortene tæt til kroppen. Hertil er de venner med flere ligesindede som Liss, Vera og Kill J.

I forlængelse af omgangskredsen flyder debut-ep’ens fem numre over af kantet synthpop i nært slægtskab med Mø. Ikke fordi de lyder ens, men fordi musikken emmer af den samme rastløse energi og utæmmede attitude, som også kommer til udtryk i den hedonistiske musikvideo til ep’ens titelnummer.

Det er popmusik med huller i cowboybukserne. Undergrundspop til hitlisterne. Ikke underligt nævnte trioen både Rihannas flabethed og Hudson Mohawkes fremsynede hiphop-pop, da vi interviewede dem om inspirationskilder. Glanskuglen har flere sider.

Tag bare det kækt eksplosive omkvæd i titelnummeret, hvis buldrende synthstykker mødes som bølgerne ved Grenen i Skagen. Eller de muterede vokalsamples i ’Orchid’, ’Air’s brusende horn og ’Marie’s percussive tingeltangel, som rumsterer ved siden af synthen, der vrider sig som et slangemenneske.

Det er mange elementer og indslag væltet sammen i én eklektisk popsuppe, der dog aldrig afviger mere fra den grundlæggende opskrift, end hvad godt er.

Det er ikke alle ideer, der rammer plet, og ’Orchid’s soveværelsespop kammer over i det døsige, mens ’Marie’s omkvæd er underligt skabagtigt. Det er lyden af et band, som næsten har haft svært ved at kondensere al deres kunnen ned til én lille ep, men fejltrinene ændrer ikke ved indtrykket af en indbydende og sammenhængende debut, der fungerer glimrende som et ’se os’-opråb og nok skal blive hørt uden for P3’s grænser.


Kort sagt:
Off Bloom (fra P3 Guld) laver kantet synthpop, der i slægtstræet er nærmest i familie med Mø. Ikke fordi det lyder ens, men fordi debut-ep’ens fem numre emmer af den samme rastløse energi og utæmmede attitude.

Læs også: P3 Guld-overraskelsen Off Bloom: Her er vores fem pophelte