Forsmag: Frank Ocean, Calvin Harris og Migos mødes på nyt nummer ‘Slide’

Forsmag: Frank Ocean, Calvin Harris og Migos mødes på nyt nummer ‘Slide’

En ny stærk treenighed lurer lige om hjørnet med noget, der meget vel kunne være et bud på en vaskeægte sommerbasker. Dette kan vi erfare efter at have gransket Calvin Harris’ Twitterprofil og Snapchat, hvor han har delt en forsmag på et samarbejde med Frank Ocean og Migos.

Samarbejdet er mundet ud i det nye nummer ‘Slide’, der byder på solbeskinnede Harris-beats og vokallege fra Ocean og hiphop-trioen. Selve nummeret er skrevet af Harris, Ocean og Migos-kumpanerne Quavo og Offset.

Hvornår den fulde version lander, vides endnu ikke, men indtil da kan du stille nysgerrigheden med Harris’ Snapchat-teaser og track-info herunder.

Læs også: Frank Ocean annonceret til svensk festival

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af