Kanye går old school-Kanye med Drake på ‘Glow’ – det er fantastisk

»I miss the old Kanye / straight from the go Kanye
Chop up the soul Kanye / set on his goals Kanye
I hate the new Kanye / the bad mood Kanye
The always rude Kanye / spaz in the news Kanye«

Tro det eller ej, men Kanye har selvironi.

Indrømmet: Udstrækningen af den er til diskussion, men på ‘I Love Kanye’ – uden tvivl det underligste indslag på sidste års ‘The Life of Pablo’ – gik Kanye satirisk til angreb på alle dem, der løbende har sat spørgsmåltegn ved den tumultariske udvikling, hans musik og person er gennemgået siden tiden som The Louis Vuitton Don.

Mest et ‘fuck jer’ til alle dem, der savnede den gammel Kanye, men også et lille og sjældent øjeblik af selvindsigt, hvor han viste, at han altså også er i stand til at se sig selv udefra. Stemmen inde i hovedet overdøver ikke alt andet.

‘I Love Kanye’ ramte hovedet på sømmet, for der er mange, som ville ønske, at tiden i Kanye-land stod stille, og at han for evigt ville rende rundt med en rygsæk og sample soul-klassikere om til sprudlende hiphop-hits.

Selv befinder jeg mig midt imellem. ‘Yeezus’ var en eminent måde at smadre rammerne på. Som en gummiged, der kørte igennem folks forventninger. ‘The Life of Pablo’ var usammenhængende i Kanye-regi, men indeholdt masser af stærke enkeltsange.

Når det så er sagt, så nærer jeg stadig håb for, at Kanye (bare på ét album) ryger tilbage i soul-land, inden han igen lader den fremadskuende skabertrang køre derudaf med 150 i timen. Derfor er det kærkomment, når Kanye engang imellem går i ‘barndom’ og lyder, som han gjorde i de gode, gamle dage.

Hvilket bringer os til ‘Glow’ – det 18. nummer på Drakes nye playliste (skal vi ikke bare kalde det et album?), ‘More Life’, der udkom natten til søndag.

På overfladen et lidt undervældende nummer: Beatet slæber sig af sted som en snegl, og trommerne lyder næsten legetøjsagtige. Det er ikke rigtigt en banger, ikke rigtigt en ballade. Er det i grunden næsten lidt kitschet?

Så ja… Alt i alt ikke en fantastisk sang, men tager man sine ‘I miss the old Kanye’-briller på, er ‘Glow’ et sandt slaraffenland.

1. »Watch out for me, I’m bound to glow«. En glad, sprudlende Kanye, der synger!

2. »Used to work the fries, now we supersi-i-ize / we go suit and tie, we gon’ touch the sky-y-y«. Kanye går tilbage til sit gamle ‘Graduation’-flow og tager med en simpel diktion tingene tilbage til midt-00’erne og refererer både Jay Z og sin egen ‘Touch the Sky’ (godt nok fra ‘Late Registration’) i processen. Han rapper sig ganske enkelt ti år yngre.

3. Ud over en reference til sønnen Saint, kunne det her lige så godt være lyden af Kanye for 12 år siden. Teksten emmer af den der ungdommelige ‘jeg kommer og tager det hele’-attitude, som prægede starten af karrieren. Ingen sure miner, ingen tabte venner, ingen (alt for) vanvittige linjer om Taylor Swift og blegemiddel.

4. Soulsamplet til sidst, der stammer fra Earth, Wind & Fires ‘Devotion’. Det er uden tvivl Kanyes værk, og skiftet skaber et af de der specielle Kanye-øjeblikke. Ja, det var hverdag i ‘gamle’ dage, men i 2017 skaber det samme heureka-øjeblik, som første gang man hørte ‘Bound 2’ ved vejs ende på ‘Yeezus’.

Det er fantastisk at høre, at Kanye stadig ‘kan’ det her. Og når man skal have en pause fra ‘Glow’ (og ‘More Life’ for den sags skyld), så føles det helt naturligt at sætte den mentale tidsalder på 2007 og sætte ‘Graduation’ på.

Men hvad betyder det så? Er det en ny æra for Kanye? Er han på vej tilbage? Højst sandsynligt ikke, for her kommer Drakes playliste-koncept måske til live.

Rygterne om et fællesalbum fra Kanye og Drake har cirkuleret siden august sidste år, og »We the new Abu Dhabi, this is our time«-linjen refererer direkte til de billboard-reklamer, som for syv måneder siden dukkede op i Los Angeles. Tilbage i august tweetede Kanye endda et børnebillede med teksten ‘Glow’.

Playliste-konceptet kan tolkes som et mere løst album – en spilleliste sammensat af numre, som ikke nødvendigvis hænger sammen, men som skal ud på én eller anden måde. En samling sange, der ikke er kreeret over en periode med intens studietid, men samlet lidt fra øst og vest af Drakes musikalske sfære.

Det mest sandsynlige er, at nummeret er lavet dengang tilbage i august – før Kanye fik et nedbrud til hele verdens skue, og før han gik (lidt) i flæsket på Drake og DJ Khaled ved et koncert-rant og beskyldte dem for at lefle for radiobranchen. Noget Drake ikke helt kunne forstå og åbent talte om i starten af 2017 i et interview med DJ Semtex.

»Jeg gik fra at arbejde på et projekt med ham til, at han på en måde sked offentligt på mig og DJ Khaled for at være for meget i radioen«, sagde Drake.

Derfor er det her måske mest af alt et eksempel på, hvad der kunne have været. Et gemt, men ikke glemt, track fra et projekt, som af forskellige årsager har kuldsejlet sig selv.

Men hvis Kanye ville lyde sådan her over et helt album i selskab med Drake, så beder jeg til, at de begraver den smålige stridsøkse hurtigst muligt.

Læs også: ’More Life’: Fem umiddelbare indtryk fra Drakes nye album – på godt og ondt