J. Cole er ikke en mand, der gør et stort nummer ud af sig selv mellem sine pladeudgivelser. Men når der så er nyt fra Dreamville-rapperen, gøres det med maner – som eksempelvis i går, da han afslørede nyt album og i samme anledning spillede en surprisekoncert i New York.
Nyheden landede, da Cole tweetede ordene »Nyt album. KOD 4/20«, og går man ud fra, at der med 4/20 menes 20. april (frem for blot en virtuel high five til de mere stenede fans bag skærmen), har vi nyt fra Cole allerede på fredag.
Cole fulgte op på tweetet med annonceringen af en surprisekoncert efter først til mølle-princippet på Gramercy Theatre i New York med ordene »Ingen telefoner, ingen kameraer, ingen tasker, ingen presseliste, ingen gæsteliste«. Med disse ordrer kunne man næsten gætte sig til, aftenen ville byde på nyt materiale, og denne formodning blev bakket op af et par postkoncert-tweets fra Sony Musics Brian ‘B.Dot’ Miller, der skrev, at Cole spillede hele sit nye album ‘KOD’: 12 nye numre optaget på kun to uger.
Miller afslørede desuden, at ‘KOD’ potentielt kunne stå for ‘kidz on drugz’, ‘king overdose’ eller ‘kill our demonz’, at Cole »eksperimenterede med flow«, og at et nummer med titlen ‘1985’ blev brugt som både intro og sidste nummer på setlisten, hvilket kunne tyde på, det kommer til at agere galionsfigur for projektet.
‘KOD’ bliver J. Coles første album siden ‘4 Your Eyez Only’ fra forrige år.
Læs også: Her er fem sommerfestivaler i Europa til dig, der elsker hiphop
New album. KOD 4/20
— J. Cole (@JColeNC) 17. april 2018
NYC. Come through. Couple hours from now. First come first serve. pic.twitter.com/Z71I9iRnnu
— J. Cole (@JColeNC) 16. april 2018
cole played the entire album. about 12 songs.
experimenting with flow.
standout tracks were the intro and last song, “1985”. no word on release date. but it’s coming.
— brian b.dot™ miller (@bdotTM) 17. april 2018
new #jcole album title: k.o.d.
three different subtitles (kidz on drugz, king overdose, kill our demonz)
recorded in two weeks.
— brian b.dot™ miller (@bdotTM) 17. april 2018