Jay-Z rapper om XXXTentacions død på Drakes ‘Talk Up’

Jay-Z rapper om XXXTentacions død på Drakes ‘Talk Up’
Jay-Z. (Foto: Nicholas Hunt/Getty Images)

Drakes nye dobbeltalbum ‘Scorpion’ er lige udkommet, og den største historie lige nu og her er, at Drake bekræfter eksistensen af sin søn Adonis.

Der er dog også en anden linje, der er begyndt at tiltrække sig en del opmærksomhed på internettet, nemlig fra Jay-Z’s gæstevers på sangen ‘Talk Up’. Her afslutter Jay-Z sit hårdføre vers med linjerne: »Y’all killed X and let Zimmerman live / streets is done«.

De frustrerede linjer refererer sidste uges drab på den kontroversielle rapper XXXTentacion og sætter det i sammenhæng med, hvordan den hvide politimand George Zimmerman blev frifundet for at skyde og dræbe den sorte teenager Trayvon Martin i 2012.

Linjerne viser også, at de nyeste tilføjelser til ‘Scorpion’ er kommet relativt nyligt. Det er under to uger siden, at XXXTentacion døde, og Jay-Z var i gang med sin europaturné på det tidspunkt, så de må have haft travlt med at tilføje den linje.

Læs også: En oversigt over producerne på Drakes ‘Scorpion’

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af