Roskilde Festival rykker koncerter grundet Danmarks VM-kamp i aften 

Roskilde Festival rykker koncerter grundet Danmarks VM-kamp i aften 
Publikum til Playboi Carti på Roskilde Festival, 2017. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

Så er det i aften, at Christian Eriksen og alle de andre tørner sammen med Kroatien i ottendedelsfinalen til VM i Fodbold. Roskilde Festival viser kampen på stormskærm, men både Danmarks deltagelse i slutspillet og selve tidspunktet kunne jo ikke være forudset, da festivalen lagde årets spilleplan, hvorfor der nu er rykket rundt i programmet.

Danmark spiller kl. 20.00 (den er vel slut 21.50), og Roskilde Festival har således rykket nogle koncerter, sådan at intet musik karambolerer med landskampen.

Det betyder blandt andet, at Alcabean er rykket fra 20.00 til 21.55, og at Sassy 009 er rykket fra 21.30 til 23.05. Andre koncerter er så også blevet rykket, da det jo lidt skaber en sneboldseffekt.

Du kan se den nye spilleplan på Roskilde Festivals website HER.

Læs også: Roskilde Festival: Seks koncerter du skal se søndag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af