Machine Gun Kelly forklarer motivationen bag Eminem-disstracket ‘Rap Devil’

Machine Gun Kelly forklarer motivationen bag Eminem-disstracket ‘Rap Devil’
Machine Gun Kelly.
Foto: Casey Perryman

»FUCK RAP GOD IM THE RAP DEVIL«, står der i øjeblikket som Machine Gun Kellys profiltekst på Twitter, og der er åbenlyst beef mellem MGK og Eminem aka Rap God.

I fredags sendte Eminem en større bredside mod Machine Gun Kelly på nummeret ‘Not Alike’, hvorefter sidstnævnte vendte retur med diss-tracket ‘Rap Devil.

Men hvad giver lige en ‘mindre’ rapper som MGK modet til tage boksehandskerne på mod én af alle tiders mest succesfulde rappere, der har netop disset som speciale?

Well, Machine Gun Kelly har forklaret sin motivation på Twitter og skriver her, at »jeg står ikke bare op for mig selv, men for min generation«.

Her refererer han formentligt til, at Eminem i brede vendinger går efter store dele af den mere ungdommelige rapscene i løbet af ‘Kamikaze’.

»Jeg var nødt til at tage tid fra the grind for at forsvare mig selv mod en, jeg engang kaldte et idol«, skriver han også.

Nu må vi se, om Eminem vender tilbage – spørgsmålet er, om han har tid til at bruge mere end et par sætninger på Machine Gun Kelly. For det virker til, at der er mange, der skal have med kniven. Og der er mange sange på ‘Kamikaze’, der svarer til at råbe ind i sneklædte bjerge med en megafon bare for at vente på lavinen.

Læs også: Eminems homofobiske Tyler, the Creator-diss er det mest deprimerende, jeg har hørt i 2018

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold