Jaden Smith skal spille Kanye West i tv-serie

Jaden Smith skal spille Kanye West i tv-serie
Jaden Smith.
Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images

Det har virkelig været noget helt specielt at følge Kanye West de seneste år – Trump og alt det der… Nogle gange har det næsten føltes som om, han levede i en alternativ virkelighed, hvor tingene bare hænger lidt anderledes sammen, end de gør hos alle os andre. Men det er jo essensen af Kanye. Han lever i en anden verden.

Hvilket bringer os til den netop annoncerede tv-serie ‘Omniverse’, hvor Jaden Smith er sat til at spille en ung Kanye West – men dog i en alternativ virkelighed, hvor intet er, som vi kender det.

Serien får premiere på Showtime og er en antologi med afsnit på en halv time. Kanye West, Jaden Smith, manager Scooter Braun og serieforfatter Lee Sung Jin er ifølge The Hollywood Reporter alle med på vognen som executive producers.

»Jeg er beæret over og spændt på at samarbejde med alle involverede for at præsentere en alternativ verden set gennem øjnene af en ung mand et sted i multiverset, som tilfældigvis også er en Kanye West«, har Lin udtalt ifølge The Hollywood Reporter.

»’Omniverse’ foregår ikke i vores verden og handler ikke om vores verdens Kanye West, da vi ønsker at sætte et nyt spin på alternative virkeligheder og bevidsthed«, fortsætter han.

Den første sæson skal udforske ego via Kanye West i den alternative virkelighed, og man må sige, at dét tema er noget af det mest oplagte at dykke ned i, når det handler om Kanye.

Jaden Smith har spillet skuespil i blandt andet ‘The Get Down’ og ‘After Earth’, men han står uden tvivl foran sin hidtil største prøvelse. For hvordan spiller man lige Kanye? Der er kun én Kanye.

Læs også: Se Will Smith crashe Jaden Smiths Coachella-koncert under ‘Icon’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold