Medina demonstrerede en overlegen vokal i DR Koncerthuset – men hvad var det egentlig, hun sang?
Dronningen af klubben var trukket i mere afslappede gevandter, da hun onsdag aften trådte ind på scenen i DR’s Koncertsal. Iført først sneakers, senere bare fødder, var Medina klar til at lade sit hitkartotek blive foldet ud i mere intime, nedtonede rammer. En passende lille fejring af hendes efterhånden ti år i den danske musikbranche.
Sigtet var sat skarpt på at få så meget autenticitet ind i Koncertsalen som overhovedet muligt. Der var gulvtæpper og bare fødder på scenen, saxofon- og klaversoli, mundharpeintro og nedtonede, bløde versioner af både Medinas største klubhits som ‘For altid’ og ’Synd for dig’ og nyere numre som ‘Det smukkeste’ og ‘Grim’. Noget, der helt sikkert var gået rent ind, hvis ikke det var for et enkelt, men dog ret altoverskyggende problem: Man kunne ikke forstå et hak af, hvad Medina sang.
Medinas romantiske, melankolske tekster druknede fuldstændig. Ikke fordi lyden var off, eller fordi bandet overdøvede hende. Ganske enkelt fordi hun artikulerer som en brækket arm, når hun synger. Da hun spillede den ikke-udgivne sang ‘Superkvinde’ var det ekstremt svært at få en fornemmelse af, hvad hun egentlig prøvede at fortælle, og hvis ikke det var fordi teksterne til mange af Medinas ældre sange sidder på den danske befolknings rygrad, var de også faldet totalt til jorden.
Ordenes utydelighed havde nok været tilgivelig, hvis Medina havde spillet en stor koncert i sit sædvanlige setup. Men meningen med en akustisk besætning må være at netop ordene, fortællingerne og de stemninger, sangene formidler, kommer tættere på. Fordi de tværtimod blev holdt i armslængde fra publikum, virkede den ihærdige indsats for at skabe et intimt rum desværre lidt kunstig. Jeg holder ekstremt meget af Medina og synes der er masser af stærk poesi at hente i hendes efterhånden ret store repertoire. Hvorfor skulle den ofres til fordel for perfekte fraseringer?
Når det er sagt, var stemningen dog stadig varm og opløftende i Koncerthuset, og da hele salen rejste sig op under det sidste ekstranummer, ‘Vi to’, var det umuligt ikke at lade sig rive med.
Medina er en hamrende dygtig sanger og performer, og på et nummer som ‘Synd for dig’ imponerede hun virkelig med smukke, høje fraseringer. Hun er ekstremt scenevant, det kan ingen tage fra hende, og at debutalbummet ‘Velkommen til Medina’ netop har fejret 10-års jubilæum skabte også en særlig højtidelighed omkring en klassiker som ‘Kun for mig’, der afsluttede koncerten, inden Medina og hendes band vendte tilbage for at give tre ekstranumre.
Men hvis Medinas sange skal få nyt liv i sådan et akustisk setup, er hun nødt til at lade de ord, som hun selv så stærkt har forfattet, komme til deres ret.
Kort sagt:
Medina viste sig som en stærk vokalist og performer i DR Koncerthuset, men hendes mumlende artikulation lagde en dæmper på nærheden.
Læs også: Ti år efter ’Velkommen til Medina’ føles det stadig som om, hun synger kun for mig