Kanye West, Pusha T og Desiigner aflyste pop up-koncerter i New York – tusindvis skabte kaos i gaderne

Kanye West, Pusha T og Desiigner aflyste pop up-koncerter i New York – tusindvis skabte kaos i gaderne
Fra venstre mod højre: Kanye West, Big Sean, 2 Chainz, Desiigner og Travis Scott. All wearin' Yeezys.
Foto: (Foto: TRU – The Real University)

Da den årlige Governors Ball Music Festival blev aflyst i går på grund af ekstreme vejrforhold i New York, tog Kanye West med en stor del af sit vanlige G.O.O.D Music-entourage, der skulle have optrådt, en hurtig beslutning om at sætte en pop up-koncert i søen i stedet. Det skulle gå ned kl. 2.00 amerikansk tid på spillestedet Webster Hall. De var alligevel alle i byen, efter de havde spillet til Hot 97’s Summer Jam tidligere på aftenen – se de levende legender i samme rum her:

2 G.O.O.D. 2B T.R.U

En video slået op af 2 Chainz Aka Tity Boi (@hairweavekiller) den

Både Virgil Abloh, 2 Chainz og Kim Kardashian brugte deres sociale medie-kanaler til at tale eventet op.

Men det viste sig hurtigt, at hypen var for stor til at kunne bære. En time inden showet skulle starte, tweetede Kanye dette:

På det tidspunkt havde tusinder af newyorkere allerede samlet sig foran Webster Hall, hvor der blev skrålet Kanye-bangers og messet »Fuck Governors Ball«. Det var så kaotisk, at det hurtigt medførte, at koncerten måtte aflyses af sikkerhedsårsager.

Se her, hvordan der så ud på gaden.

Kanye selv kunne ikke komme i nærheden af venuet på grund af folkemængderne, men cruisede rundt i området med Travis Scott. Inden for på spillestedet blev der gjort alt for, at koncerten kunne blive en realitet.

Men til sidst måtte de give op. Kanye West og entouraget blev eskorteret fra området i en SUV, mens han og King Push gav håndtryk til de fremmødte – hvem sagde #Kanye2020, Push for Veep.

Sorry, we tried…but this was bigger than a show…this was a FAMILY reunion ! #GOODmusic

En video slået op af Pusha T (@kingpush) den

Derefter blev det forsøgt at sætte endnu en koncert op på Trump Soho. Same story:

For de allermest vedholdende, blev der dog serveret en lille luns. Desiigner, Pusha T, 2 Chainz og Travis Scott endte på natklubben SOB’s, hvor de lavede en hurtig appearance.

24 hours of anarchy courtesy of #GOODmusic @lifeofdesiigner @hairweavekiller @travisscott

En video slået op af Pusha T (@kingpush) den

Hvis G.O.O.D. Music-holdet var i tvivl om deres popularitet tidligere, så har de vist fået cementeret virkeligheden nu.

Læs også: Lørdags-zen: Kanye elsker Kanye plus Svampebob Firkant-temaet er et sublimt match