Nintendo løfter sløret for Switch: En konsol, der kan bruges overalt

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Umiddelbart har Nintendo nu skabt, hvad Nintendo Wii U burde have været: Et sjovt, legesygt konsolsystem, der også er tiltænkt livet på landevejen – og som er nemt at forstå. Det kommer i form af Nintendo Switch, der skal tage over efter Nintendo Wii og Wii U.

Det består af en tablet-lignende skærm, en dockingstation, der fungerer som konsol og et par forskellige controllere, hvoraf de primære – Joy-Cons kalder Nintendo dem – kan klikkes af og på skærmen.

NintendoSwitch1

Switch-navnet er ganske velvalgt. Med den nye konsol kan du nemlig skifte mellem adskillige forskellige måder at bruge Switch på. Du kan spille hjemme i stuen som en Wii, du kan tage den med i bussen som en GameBoy eller bruge den som en monitor til at spille flere på en gang, uanset hvor du er. Det betyder, at du kan fortsætte det samme spil, uanset hvor du er.

NintendoSwitch2

I præsentationsvideoen herover kan man se glimt af eksempelvis ‘Zelda’ og ‘Skyrim’, men indtil videre har vi ikke fået en endelig bekræftelse på spil-fronten.

Nintendo har i øvrigt bedyret, at det er alt, vi får at vide om Nintendo Switch, stort set indtil lanceringen i marts 2017.

Læs også: Nintendo lancerer Mario-spil til iPhone: Helt nyt spil eksklusivt til iOS

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af