I kølvandet på sidste uges tragiske hændelser i Paris inviterer CPH:DOX og Dansk Journalistforbund til danmarkspremiere på dokumentarfilmen ’Cartoonists – Footsoldiers of Democracy’ om satiretegningers demokratiske værdi og personlige omkostninger.
Filmen følger en række karikaturtegnere fra forskellige dele af verden, der – som illustreret af onsdagens terrorangreb mod Charlie Hebdo – sætter egen sikkerhed på spil i kampen for ytringsfrihed. Danske Kurt Westergaard er blandt de medvirkende i filmen.
Efter filmen diskuterer blandt andre Mogens Blicher Bjerregård (formand, Dansk Journalistforbund) og Lars Refn (formand, Danske Bladtegnere) satiretegningens historiske udvikling og aktuelle værdi i en debat modereret af journalist Stéphanie Surrugue.
Arrangementet foregår i dag kl. 18.30 i Grand Teatret. Køb billet HER.
Læs også: Se komikernes reaktion på Charlie Hebdo-tragedien