Johnny Depp bliver kontra-sagsøgt med beskyldninger om sindssygt overforbrug

Johnny Depp bliver kontra-sagsøgt med beskyldninger om sindssygt overforbrug
Foto: Christopher Polk/Getty Images

Tidligere på året sagsøgte Johnny Depp sit tidligere management TMG (The Management Group) for 25 millioner dollar, fordi han mente de havde taget fem procent af hans salær på tidspunkter, hvor de ikke var berettiget til det.

Men Depp bliver nu kontra-sagsøgt af TMG, der mener sagsanlægget bunder i ‘Pirates of the Caribbean’-stjernens eget vanvittige overforbrug. I søgsmålet skriver de blandt andet, at han i de 17 år, de repræsenterede ham, havde »en ultra-extravagant livsstil« som han »simpelthen ikke havde råd til«.

De mener, årsagen til Depps sagsanlæg er, at han skylder dem fem millioner dollar, som de lånte ham i en periode, hvor han ikke selv kunne betale en anden stor regning. Han lægger derfor sag an for at slippe ud af at betale tilbage.

Det, TMG blandt andet påstår, Johnny Depp har brugt sine penge på, er:

– 75 millioner dollar på 14 ejendomme verden over
– 18 millioner kroner på at renovere en 150 fods yacht
– 30.000 dollar om måneden på dyre vine fra hele verden til eget forbrug
– 3 millioner dollar på en speciallavet kanon til at skyde Hunter S. Thompsons aske ud over Aspen, Colarado

Ifølge TMG rådede de ham gentagne gange til at neddrosle sit forbrug, hvilket efter sigende gjorde ham vred.

I gennemsnit skulle Johnny Depp have brugt over to millioner dollar – cirka 13,8 millioner kroner – om måneden i de 17 år, TMG repræsenterede ham. Ikke alle penge er dog blevet brugt på ham selv. Cirka 10 millioner kroner er foræret til venner, familie og ansatte.

Til Depps held bliver han stadig betalt ganske godt for at tone frem på det hvide lærred.

Læs også: Johnny Depps Dior-kampagne i modvind: Vækker associationer til vold mod kvinder

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af