I disse dage kårer vi årets bedste tv-serier (top 20-11 og top 10-1) og film. Se filmlisten top 20-11, før du kaster dig over de allerbedste her. På 10. pladsen finder man en film, der desværre aldrig nåede de danske biografer, og hele to skandinaviske film har sneget sig ind blandt de fem bedste.
Se også årets bedste danske film HER.
10. ‘Starred Up’
Instruktør: David Mackenzie
Årets breakout-præstation finder man i David Mackenzies britiske film, som desværre ikke har fået dansk biografpremiere. 24-årige Jack O’Connell bryder lydmuren som den uregerlige Eric Love, der efter en opvækst i ungdomsinstitutioner skal overleve et voksenfængsel. Kameraet ånder ham i nakken og skaber sammen med den unge skuespiller en sitrende energi. En af historiens bedste fængselsfilm.
9. ‘Nick Cave: 20.000 dage på jorden’
Instruktør: Iain Forsyth og Jane Pollard
En af vores største nulevende rockpoeter synes på skift at kontrollere og overgive sig til kameraet i dette afgrundsdybt originale indblik i hans livs første 20.000 dage, som til en vis grad har været én stor iscenesættelse. Form og tema smelter således smukt sammen i dokumentaren, imens Cave besøger sin terapeut, pløjer gennem fortidens billeder og optræder intenst på den scene, hvor han støbte sin identitet.
8. ‘Ida’
Instruktør: Pawel Pawlikowski
Den flotteste film i 2014. Hvert et minutiøst komponeret, sort/hvidt tableau fra 60’ernes Polen ville pynte på væggen og danner en krystalklar baggrund for historien om en 18-årig nonne, hvis familiebaggrund pludselig indhenter hende. Pawel Pawlikowskis film udforsker på blot 80 minutter de helt store emner som identitet og tilgivelse. Et kunstværk af den type, man troede døde med Dreyer og Bresson.
7. ‘Under the Skin’
Instruktør: Jonathan Glazer
Scarlett Johansson lokker lokale højfjeldsskotter ind i sin hvide varevogn i Jonathan Glazers vildt originale og kompromisløse film, der ikke har fået biografpremiere herhjemme. Landevejssekvenserne, optaget med skjult kamera, sættes op mod sublimt stiliserede, surrealistiske scener, hvor Scarlett (for)fører mændene mod deres undergang. Foruroligende allegorisk sci-fi, når det er allerbedst.
6. ‘Fortiden’
Instruktør: Asghar Farhadi
Nogle semiaffejede Asghar Farhadis fransksprogede film, fordi den savnede det samfundskritiske lag fra hans iranske Oscar-vinder, ‘Nader og Simin’. Men ‘Fortiden’ er en mindst lige så kompleks familiefortælling om, hvordan sandheden arbejder i gråzoner. En mand besøger sin ekskone – og hendes nye mand, børn og papbørn – og efterhånden udfoldes løgnene og fortielserne med Hitchcock’sk suspense.
5. ‘Blind’
Instruktør: Eskil Vogt
I et skuffende år for dansk film glæder vi os over, at talenter af international kaliber manifesterer sig i Norge og Sverige. Joachim Triers faste manusmakker, Eskil Vogt, viste med sin instruktørdebut, at han i den grad kan selv, og den temmelig dystre historie om en blind kvindes ensomhed bliver fortalt med uimodståelig humor og et legende billedsprog, som man for sjældent oplever i skandinavisk film.
4. ‘Inside Llewyn Davis’
Instruktør: Joel og Ethan Coen
Man har mærket en ny oprigtighed i Coen-brødrenes film de seneste år. Efter den sørgmodige western ‘True Grit’ og den sjældent selvbiografiske ‘A Serious Man’ fik vi i år en nærmest eksistentiel og smittende musikalsk rundtur i en deprimeret singer/songwriters karrusel af dårlige beslutninger og uheldige omstændigheder. Tilsat, trods alt, masser af karakteristisk deadpan. Joel og Ethan Coen ældes med ynde.
3. ‘Her’
Instruktør: Spike Jonze
Når man har ‘Being John Malkovich’, ‘Where the Wild Things Are’ og ‘Adaptation’ i bagkataloget, bør man teoretisk set allerede have toppet. Men heldigvis formåede Spike Jonze igen at bygge nye etager på sit kloge og krøllede filmhus med historien om en mands forhold til sit styresystem. En æstetisk visionær film, der sætter fingeren på det moderne menneskes ømmeste punkt: Ensomhed i en verden, hvor alle er forbundet.
2. ‘Force Majeure’
Instruktør: Ruben Östlund
De seneste år har kønsroller og ligestilling været et centralt emne i Skandinaviens offentlige debat. Vi har bare ikke rigtigt set det afspejlet i filmkunsten, højst til simpel komisk effekt i film som ‘Superclásico’ og ‘Klassefesten’. Men i år har vi omsider fået vores første hovedværk om parforholdsdynamikker anno 10’erne. I Ruben Östlunds film flygter familiefaren fra sin hustru og to børn, da lavinen rammer på skiferien. Ingen kommer til skade fysisk, men hændelsen lægger sig som en kile af skuffelse og mistro i forholdet. For hvilke forventninger om heroiske mænd og arme skønjomfruer har vi egentlig til hinanden? ‘Force Majeure’ er sjov som en sædekomedie og mere tankevækkende end en hvilken som helst doktorafhandling om kønnenes kamp.
1. ‘Boyhood’
Instruktør: Richard Linklater
Mange banebrydende film falmer med årene. ‘The Jazz Singer’ fra 1927 huskes kun, fordi det var den første lydfilm, ‘Avatar’ huskes kun for sine tekniske landvindinger. Men enkelte skelsættende film lever videre, når benovelsen over konceptet fordufter. Og vi er overbeviste om, at Richard Linklaters episke 12-års-film er sådan en film.
Her er nybruddet – at have optaget en fortælling med de samme skuespillere gennem mere end et årti – så fuldtonet integreret i filmens ånd, at det løfter sig til meget mere end en nøgtern historisk milepæl. ‘Boyhood’ er en følelsesmæssig mavepuster af to deciliter optimisme og en lige så stor portion melankoli. Liv, der udspiller sig for øjnene af os, kondenseret, men overstrømmende ægte. Og hvem sagde film var ren virkelighedsflugt?
Læs også: Årets bedste film, 20-11
Læs også: Årets bedste tv-serier, top 10-1
Læs også: Årets bedste tv-serier, top 20-11