Gucci slår fast, at 80’erne er tilbage – hvis du var i tvivl

Gucci slår fast, at 80’erne er tilbage – hvis du var i tvivl

Alessandro Michele er luksusmoden wonderboy. Designeren der har fået folk til at flokkes om Gucci, siden han overtog de kreative tøjler for to og et halvt år siden. Med en nærmest uhørt detaljerighed og vintage-tilgang til sine looks har han især dyrket 70’ernes farveglade æstetik, men da han igår aftes viste sin vision for næste års sommertøj, var der også masser af 80’er-kendetegn på catwalken.

Det var især brede skuldre, power suits, farverige joggingsæt, dyreprint, bæltetasker og stort hår, der gav heftige 80’er-vibes i kollektionen, der dog på ingen måde forlod Micheles 70’er-referencer.

En vigtig del af designeren budskab var nemlig, at han ikke havde tænkt sig at ændre på sin æstetik endnu, trods modebranchens higen efter nyt, nyt, nyt.

»Modstå hastighedens mantra, der voldsomt fører til, at vi mister os selv. Modstå illusionen om noget nyt for enhver pris«, skriver Gucci blandt andet i en pressemeddelelse efter showet. Det lader altså til, at Michele har fået lov til at designe efter princippet om, why fix it, if it ain’t broke?

Se hele kollektionen hos Vogue.

Læs også: Stjernerne dropper bukserne i New York – Rihanna og Kim Kardashian dyrker looket

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af