UNKLE

James Lavelle og hans partner in crime Pablo Clements har bevæget sig stadig længere væk fra den triphop, bandet var med til at tegne konturerne af i midt-90’erne. Deres nye album er en rejse ind i sjælen, ud af kroppen og rundt i verden. Vanen tro er gæstelisten lang, men alle gæstevokalisterne formår at sætte deres eget præg på sangene, der skaber følelsen af helhed og samhørighed.

Musikalsk har duoen taget et spring hen imod indierock og psykedeliske pop, der har præget lydbilledet de sidste par år, dog stadig tro mod de elektroniske rødder. Grundessensen ændrer sig konstant fra sang til sang men løber aldrig løbsk. Vi kommer godt ud i krogene, og der tages flere chancer end tidligere, men det er som om, der alligevel er en rød tråd gennem det fragmenterede landskab.

Gengangere som Gavin Clark og Autolux fortsætter den høje standard, men særligt sangerinden Elle J, der lægger stemme til den nærmest New Order-agtige ‘On a Wire’ og den super groovy og sexede ‘The Runaway’ med et vidunderligt computer-keyboard fra en svunden tid, bør fremhæves. Og for at understrege den overlegne musikalske kapacitet lukker og slukker crooneren Mark Lanegan med en afgrundsdyb ballade. 

UNKLE skyder i sandhed med spredehagl denne gang, men med så meget overskud og sans for selv de mindste detaljer bliver det aldrig en rodebutik men et smukt og overbevisende bud på moderne kvalitet.