Cut Copy

Det lader til, danseskoene stadig er snøret hårdt til i Australien. Cut Copy har i hvert fald ikke sluppet grebet på deres velhængte, hoftevridende eskapader, der på det fænomenale gennembrud ‘In Ghost Colours’ fra 2008 sendte Aussie-bandet direkte i indiepoppens Hall of Fame.

‘Zonoscope’ følger dog ikke helt i forgængerens fodspor. Her er stadig 80’er-stemning, electro-entusiasme og ’uh-uh’-kor, men væk er de helt skarptskårne og koncise popformler til fordel for en mere rave-agtig og let psykedelisk afart af dansemusik.

‘Need You Now’ er måske det bedste eksempel. Atmosfæriske synths, et steady trommebeat og Dan Whitfords let ophøjede vokal opbygger og opbygger for først til sidst at bryde rigtigt ud i popekstase. Storladent, smukt og hele ventetiden værd.

Ovennævnte, den guitarlirede perle ‘Take Me Over’ og ‘Where I’m Going’s Beach Boys-klingende retropop er en genial åbningstrio, men også ‘Pharaohs & Pyramids’ underspillede groove og keyboard-indpiskede peaktime rykker mere, end hvad der burde være lovligt.

Men det kan være farligt at starte så stærkt ud. For selv om albummets mere eksperimenterende anden halvdel med den medrivende ‘Alisa’ og ‘Corner of the Sky’s hårdtpumpende dance-rytmer er fantastisk håndværk, holder det ikke helt niveau sammenlignet med startens tæppebombning af fantastiske skæringer.

Cut Copy er nu engang bedst, når de er rendyrket poppede. Det er der, de er i en klasse for sig selv, og der, man som lytter for alvor bliver sendt direkte i den syvende himmel.