I går landede The Weeknds imødesete album ‘Starboy’ i sin 18 numre storslåede helhed. Men hvis du hører til de helt hardcore, der ikke har fået nok Weeknd til weekenden, kan du supplere med det dugfriske interview fra Beats 1’s Zane Lowe.
Abel Tesfaye er en af de sværere kendisser at lokke i interviewfælden, så dagens nye optagelser er ikke kun en sjældenhed; det er også Tesfayes første filmede samtale-interview nogensinde.
Foruden det nye album taler Tesfaye også ud om sin tidlige karriere, jagten på rigdom, dårlige nerver og fuldskab på scenen samt samarbejder med de største stjerner – fra Kendrick Lamar (»han er et geni«) til studietider med Prince, som ikke nåede at ske inden dennes død, og hentydninger om et fremtidigt samarbejde med Drake.
Se det fulde interview i toppen eller følg med i nogle af de vigtigste citater herunder (via Pigeons and Planes).
Læs også: First Listen: Seks højdepunkter på The Weeknds nye album ‘Starboy’
Læs også: Se The Weeknds ‘Starboy’-medley hos Jimmy Fallon
Om ‘Trilogy’ og den tidlige succes:
»Rigdommen var motivet. Så efter ‘Kiss Land’ havde man endelig velstand, og vi nyder det. Og så – selvfølgelig vil alle gerne være rige, men det kommer også med sine negative sider«.
Om ‘Starboy’:
»’Starboy’ er det næste kapitel i denne saga. (…) Han er en sej, dope karakter, der viser sig mange gange på albummet. Han har helt klart også vist sig på forskellige andre plader tidligere. Han er den blærerøv, vi alle sammen har indeni«.
Om dårlige nerver og druk:
»Jeg plejede at gå fuld på scenen. (…) Til mine første shows ville jeg drikke en flaske Hennessy på scenen. Jeg var fuld under Coachellla, det første show nogensinde. Bare for at tage de værste nerver. Det var ikke før mit første Coachella-show, jeg rent faktisk så det og så, hvordan jeg optrådte, og hadede min optræden«.
»Du er nødt til at kæmpe mod nerverne. Det er du nødt til. Du synger til folk, det er en emotionel ting. Du er ikke normal, hvis du synger til folk. Ved du, hvad jeg mener? Du er ikke en normal person. Det er nervepirrende. Du giver dig bogstaveligt talt til hundreder og tusinder af mennesker (…) Når du ser din favoritkunstner, og de fucker up og ikke rammer tonerne, er det ikke fordi de ikke kan synge – de er fucking bange«.