Rihanna afslører sine planer for Valentinsdags – skal i studiet med Pharrell

Rihanna afslører sine planer for Valentinsdags – skal i studiet med Pharrell
Rihanna. (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Rihanna og kæresten siden 2017, Hassan Jameel, har efter sigende slået op her i januar, og popstjernen er hermed blevet verdens måske mest ombejlede single. For nyligt florerede der rygter om, at hun datede ASAP Rocky, men de blev nu hurtigt manet til jorden. Og rapperen er altså heller ikke en del af Rihannas Valentinsdag-planer.

Det er dog en musiker, Rihanna skal hænge ud med 14. februar. Hun skal nemlig lave musik med Pharrell.

»Jeg skal i studiet. Jeg er så spændt rent faktisk. Jeg kan ikke sige, hvem jeg arbejder med, men det er nogen, som jeg har haft lyst til arbejde med i lang tid… Okay, jeg siger det. Det er Pharrell«, fortæller Rihanna om Valentinsdag til magasinet The Cut i forbindelse med lanceringen af en ny Fenty-kollektion.

Et samarbejde mellem RiRi og Pharrell lyder spændende, og de to har tidligere arbejdet sammen på N.E.R.D.-singlen ‘Lemon’. Forhåbentligt kan Valentinsdag-sessionen ende ud med noget, verden får lov at høre, for vi venter fortsat spændt på albummet ‘R9’.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af