Hvad går ’Kødkataloget’ ud på?
»Det er en satirisk serie om kærlighed og parforhold (de første 10 afsnit kørte i efteråret 2013, red.). Jeg spiller Søren, der er gift med Erika, som bliver spillet af Tuva Novotny. For at få gang i deres sexliv spiller de rollespil, som har det med at gå galt. Han er en godmodig, lidt kedelig og fantasiløs gymnasielærer, der ikke kan leve op til sin kones seksuelle fantasier«.
Som skuespiller er du måske mest kendt af det brede publikum for roller som en lidt pæn, glat fyr, der udstråler noget fordækt overflade – som dine roller i ’Borgen’, ’Lærkevej’ og ’Efter brylluppet’. Er du enig?
»Ja, altså, jeg er da blevet typecastet i høj grad. Det er der ingen tvivl om. Jeg har en eller anden evne til eller åbning over for at være irriterende og glat. Som om jeg dækker over en eller flere hemmeligheder. Det siger nok en del om filmmediets begrænsning sammenlignet med teatret. Jeg har spillet flere tunge og seriøse roller på teatret, fordi du ikke bliver sat i samme bås der.
Men man har også selv et ansvar for at vælge med omhu og evt. sige nej til bestemte roller. Man får meget hurtig et image, så det gælder om at være nysgerrig og afsøge grænserne for det, man er god til«.
Er det noget, du gerne vil undgå fremover?
»Altså, mange af de roller, jeg har fået tilbudt, stikker måske ikke så dybt, som jeg kunne ønske. Jeg mangler de helt store, udfordrende film- og tv-roller. Men det er også historien om et lille land som Danmark og en lille industri som den danske film- og tv-industri: Det er kun ganske få, der får tilbudt mange forskellige roller. Men man bliver jo også ældre og ændrer type: Jeg tænker da, at jeg vil få andre roller i mine 40’ere, end jeg får nu«.
Som instruktør er et af dine kommende projekter filmen ’Frederiks unge år’. Har du ladet dig inspirere af hele bølgen af seriøse biopics om kongelige, som ’The Queen’ og ’Kongens store tale’? Er det simpelthen et forsøg på at lave en slags dansk pendant?
»Nej, ikke i udgangspunktet. Tanken var mere noget i retning af: Hvad er egentlig et tabuiseret emne i Danmark i dag? Er det stadig noget med sex, vold og religion? Det er det egentlig ikke, vel? Derimod er der noget farligt ved at lave en dramatisk fortælling om kongehuset. Det var lidt det, der tændte ideen: At der er nogle tabuiserede aspekter omkring monarkiet, og at det derfor er både enormt eksponeret og alligevel paradoksalt underbelyst.
Når det er sagt, så ville jeg gerne undgå sladderaspektet. Det skulle heller ikke være hverken en satire eller en hyldest, for det har vi set rigeligt af. I den proces kiggede vi på biopics fra udlandet, bl.a. ’The Queen’, men også ’The Social Network’ og HBO’s ’Game Change’ (om Sarah Palin, red.). Der har været lidt af en bølge af engelsksprogede film, der portrætterer nulevende personer. Eftersom Danmark er et lille land og dansk et lille sprog, kan det opleves, som om man går særlig tæt på, når man skildrer faktiske personer«.
Anser du de kongelige for at være et særlig kildent emne? Går man mere på listesko i den proces, eller har det ingen betydning?
»Jo, men det gør det for så vidt også mere attraktivt, ikke? Og så ligger der en stor udfordring i at finde en balance mellem fiktion og virkelighed, at få bundet faktuelle begivenheder sammen med fiktionens spilleregler.
Men der er også en øget risiko for at dele vandene. Jeg har prøvet det før med ’W’ (Tafdrups teaterstykke om George W. Bush, red.), som der også var meget delte meninger om, hvilket jeg i øvrigt synes er fedt.
Der er tusind historier om fx kongehuset, så jeg skal finde min vinkel. Det er vigtigt, at man tør tage sig sine friheder. Man bliver nødt til at digte, det er dramatikerens opgave. Det er vigtigt at forstå, at det er en historie frit baseret over Frederiks unge år (1991-2001, red.)«.
En pointe i forhold til netop kongehuset er jo også, at Frederik er i en position, hvor han dårligt kan svare igen. Giver det dig en ekstra følelse af, at du har et ansvar for, hvad du viser?
»Nej, han kan ikke svare igen. Omvendt er det dramatikkens vilkår, sådan er det bare. Men jeg vil understrege, at Frederik i filmen ikke er den samme som virkelighedens. Karakteren skal ikke først og fremmest afspejle virkeligheden, som den skal være troværdig inden for rammerne af filmen selv. Den skal være tro over for historien, vi prøver at fortælle«.
Vil vi se dig foran kameraet i ’Frederiks unge år’ eller i ’Forældre’ (Tafdrups sideløbende filmprojekt, et intimt familiedrama)?
»Nej. Jeg vil gerne fokusere fuldt ud på instruktørrollen i begge projekter. Det kræver al min fokus at levere varen som instruktør på de to film. Måske hvis der havde været sådan en lille komisk birolle, kunne det have givet en smule mening. Men det er der ikke, særligt ikke i ’Forældre’, så, nej, jeg bliver bag kameraet«.
‘Kødkataloget’ kan ses her.