‘Sommersøndag’
Den franske instruktør, skuespillerinde og forfatter Nicole Garcia har tidligere stået bag krimien ’Place Vendôme’ fra 1998 (med Catherine Deneuve) og det følelsesmættede drama ’Un balcon sur la mer’ (med ’The Artist’s Jean Dujardin) i 2006. I ’Sommersøndag’ dykker Garcia med stor gusto ned i sit hjemlands klassesnobberi, men i modsætning til førnævnte film, mangler dette seneste projekt både retningssans og vitalitet.
Glimrende, om end kronisk mutte (på engelsk ville man stemple ham ’brooding’) Pierre Rochefort spiller lærervikaren Baptiste, som aldrig bliver på en skole i mere end et par måneder. Baptiste er en vandrende, evigt søgende sjæl, og et kort klip helt i filmens begyndelse lader os fornemme, at han har en mørk side, der senere vil kræve en forklaring.
En dag kører Baptiste den omsorgsforsømte skilsmissedreng Mathias (Mathias Brezot) hjem fra skole, blot for at blive mødt af drengens indifferente far (Olivier Loustau), som er på vej på weekend med sin seneste kæreste. I et pludseligt anfald af empati tilbyder den tillukkede Baptiste at passe Mathias weekenden over, og tager således drengen med sig hjem.
Næste morgen kører duoen en tur på stranden, og Mathias får guidet Baptiste til den strandrestaurant, hvor hans unge mor Sandra (Louise Bourgoin) arbejder som tjener. Sandra er et rodehoved og en håbløs drømmer, som hverken kan tage ordentligt vare på sig selv eller sønnen, som hun fik for tidligt og med den helt forkerte mand. Men hun er elskelig, og først og fremmest elsker hun Mathias, og deres søde rapport gør langsomt indtryk på Baptiste. Noget er gået galt i den tavse mands egen ungdom, og da Sandra indrømmer sine alvorlige pengeproblemer, begynder Baptistes facade at krakelere.
Han tager Sandra og Mathias med på besøg hos sin familie, som viser sig at være stinkende rige, for at bede om penge. Familien har dog ikke set Baptiste i årevis, og reaktionerne da den fortabte søn pludselig spankulerer ind i haven, er vidt forskellige. Baptistes ældste bror knurrer vredt, mens lillesøsteren kæmper for at forstå, hvordan Baptiste kunne vælge hende fra til fordel for et liv som fattig strejfer. Alt imens sender Baptistes mor (Dominique Sanda) misbilligende blikke til Sandra, og forsøger at overtale sin søn til at vende tilbage i familiens skød og acceptere sin enorme pengearv.
Hér knækker ’Sommersøndag’ over på midten, for hvor filmens første halvdel er en fin fortælling om den ensomme ulvs varmen til Sandra og Mathias, bliver anden halvdel en karikeret kritik af den franske overklasse, komplet med larmende stereotyper og stive replikker om ’dem’ og ’os’. Sandra og Mathias glider nærmest ud af filmen, mens Baptiste stoisk forsøger at overbevise sin familie om, at han vælger et liv i ’fattigdom’ frem for tennisbaner og pool-parties.
Den teatralske fremstilling af overklassen og filmens pludseligt ujævne fortællemønster, trækker en karakter ned i bedømmelsen af ’Sommersøndag’, der ender som en lidt søgt finanskrise-hyldest til den lille mand.
Kort sagt:
Godt skuespil og en virkelig fin første akt til trods, falder ’Sommersøndag’ igennem da instruktør Nicole Garcia fortaber sig i en klæg kritik af den franske overklasses snobberier. Et mere afbalanceret fokus havde resulteret i en ægte perle, men i stedet må vi nøjes med glimtvise stjernestunder.
Læs også: ‘Boyhood’ kan blive den bedst anmeldte film nogensinde