‘Silicon Valley’ vender tilbage – se den første teaser

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Anden sæson af ‘Silicon Valley’ om en gruppe mere eller mindre socialt handicappede it-nørder, der hele tiden er  tæt på at slå igennem med deres lydkomprimeringsværktøj, var en af sidste års bedste på komediefronten.

25. april vender serien tilbage på HBO Nordic, og i den første teaser får vi en fornemmelse for dens dramatiske motor. Richard insisterer tilsyneladende på at blive herre i eget hus, hvilket hans fysiske akavethed naturligvis spænder ben for.

I øvrigt er han ifølge altid barberskarpe Erlich – T.J. Miller, der lige nu er aktuel som comic relief i ‘Deadpool’ – klædt som en bugtalers dukke.

Læs også: Seks uimodståeligt sjove klip med T.J. Miller

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af