Shia LaBeouf vender tilbage til post-apokalyptisk USA i krigsdramaet ‘Man Down’– se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Shia LaBeouf er hastigt ved at (gen-)manifestere sig som en af de mest interessante skuespillere i Hollywood. Snart kan han opleves på CPH PIX i Andrea Arnolds roste ‘American Honey’, og inden længe er han også aktuel i danske Janus Metz’ tennisfilm ‘Borg/McEnroe’.

Nu er traileren så landet til ‘Man Down’. En blanding af krigsdrama og post-apokalypse ala ‘The Road’, hvor den PTSD-ramte soldat Gabriel Drummer (Shia LaBeouf) vender hjem til et hærget USA og skal finde sin søn med assistance fra sin soldaterkammerat Devin Roberts (Jai Courtney fra ‘Terminator Genisys’ og ‘Suicide Squad’). Derudover medvirker Kate Mara (‘The Martian’) som Drummers kone og Gary Oldman (‘The Dark Knight’) som hans militærkaptajn.

Plottet fremgår ikke af den seneste trailer, der fuldstændig udelader det postapokalyptiske aspekt. Umiddelbart tyder det på, at det postapokalyptiske USA er PTSD-fremkaldte hallucinationer.

Filmen er instrueret af Dito Montiel, der siden den vellykkede ‘A Guide to Recognizing Your Saints’ (også med LaBeouf – i rollen som en ung Robert Downey Jr.) har haft svært ved at finde rytmen med efterfølgende film som ‘Fighting’ og ‘Empire State’.

Læs også: De 15 mest opsigtsvækkende citater fra Shia LaBeoufs ærlige interview med Variety

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af