Sylvester Stallone skal instruere firdobbelt amputeret Adam Driver i nyt drama

Sylvester Stallone skal instruere firdobbelt amputeret Adam Driver i nyt drama

Adam Driver er uddannet skuespiller, men inden den fine uddannelse trak han i militæruniform. Selvom den nu 33-årige skuespiller aldrig nåede i krig, kan han højst sandsynligt trække på tiden i tjenesten, når han skal spille den firdobbelt amputerede krigshelt Travis Mills.

Deadline.com kan nemlig fortælle, at Driver har landet rollen som Mills i filmen ‘Tough As They Come’, baseret på Mills’ erindringer, som Sylvester Stallone skal instruere. ‘Tough As They Come’ bliver Stallones niende spillefilm som instruktør og den første film, han instruerer siden ‘The Expendables’ fra 2010. Stallone skal selv spille Craig Buck, Tim Mills svigerfar, der hjalp ham tilbage til livet.

Mills historie bugner af tåretrillende potentiale: Fire dage før sin 25 års fødselsdag kom den virkelige Sergent Travis Mills alvorligt til skade under en patrulje i Afghanistan, da en vejsidebombe sprang. Mills fik amputeret begge arme og ben, men kæmpede sig tilbage til et normalt liv, hvor han i dag kan svømme, hente sin datter fra skole og danse med sin kone.

Filmen følger den udfordrende rehabilitering og altså særligt svigerfaderens rolle i Mills seje kamp.

Læs mere: Stort interview med Adam Driver – »Jeg havde ingen retning i livet, før jeg meldte mig til hæren«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af