Schwarzenegger spiller hævngerrig familiefar i trailer til den Aronofsky-producerede ’Aftermath’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Instruktøren bag ’Black Swan’ og ’Requim for a Dream’, Darren Aronofsky, er ved at blive en prominent producer i Hollywood, og nu står han netop i denne rolle bag hævndramaet ’Aftermath’ med Elliot Lester (’Blitz’) som instruktør og Arnold Schwarzenegger som hovedrolleindehaver.

Måske ikke et oplagt sammenarbejde, men traileren vækker bestemt interessen.

Schwarzenegger spiller den hårdtarbejdende Roman, der venter besøg af sin familie, men en forfærdelig ulykke forhindrer familien i at blive forenet. Scoot McNairy spiller en flykontrollør, der er uopmærksom på, at to fly er ved at støde ind i hinanden, hvilket resulterer i en tragisk ulykke. Roman vil ikke lade forsikringspenge eller lange offentlige retssager kompensere for tabet af sin familie. Han vil have en direkte undskyldning fra den ansvarlige.

Det er endnu uvist, hvornår ’Aftermath’, der er baseret på virkelige hændelser, får dansk premiere.

Læs også: Jack Nicholson gør uventet comeback – skal spille Toni Erdmann

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af