Ikke alle mænd i Hollywood sexchikanerer, fastslår Matt Damon

Ikke alle mænd i Hollywood sexchikanerer, fastslår Matt Damon
Kristen Wiig og Matt Damon i Alexander Paynes 'Downsizing'.

Matt Damon er aktuel med Alexandre Paynes ‘Downsizing’, men over de seneste måneder har han høstet mest opmærksomhed for sine udtalelser om sexchikanesager.

I sidste uge udtalte han, at der ifølge ham er stor forskel på anklager mod en som Al Franken og så en som Harvey Weinstein. Man kan ikke skære dem over én kam, argumenterede han. En udtalelse, der blev mødt af kritik af blandt andre hans tidligere ‘Good Will Hunting’-kollega Minnie Driver.

I et interview med Business Insider minder han nu pressen om, at der stadig findes gode mænd i Hollywood, som aldrig har eller vil opføre sig upassende over for kvinder.

»Vi står i det her skelsættende øjeblik, og det er fantastisk. Men jeg synes, at en ting, der ikke bliver snakket, er den store mængde fyre – størstedelen af de mænd, jeg har arbejdet sammen med – som ikke gør den slags ting, og hvis liv ikke vil blive påvirket«, udtaler skuespilleren blandt andet.

Samtidig fastslår han blandt andet, at han gladeligt vil underskrive en klausul mod sexchikane.

»Jeg ville have underskrevet den før. Jeg gør ikke den slags og de fleste mennesker, jeg kender, gør ikke den slags«, fortsætter han.

Samtidig understreger skuespilleren, at han ikke vil udelukke at arbejde sammen med skandaleramte kollegaer, men at han vil foretage en sag-til-sag-vurdering af dem.

»Jeg mener, jeg ville ikke have lyst til at arbejde med en, som… – livet er for kort til det. Men spørgsmålet om, hvis nogen har beskyldninger mod dem, så ville det være en sag-til-sag-basis. Jeg ville spørge mig selv, ‘hvad er sagen her?’«

‘Downsizing’ får premiere i de danske biografer 18. januar.

Læs også: De bedste tv-serier i 2017 – top 10-1

Læs også: De bedste film i 2017 – top 10-1

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af