Jamie Dornan fra ‘Fifty Shades of Grey’ tager glædeligt imod sin Razzie Award hos Conan

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den 3. marts, dagen inden Oscar-showet, løber årets Golden Raspberry Awards af stablen, hvor filmindustriens allerværste præstationer hædres med Razzie-priser. Tilbage i 2016 vandt skuespiller Jamie Dornan en pris for sin præstation i ’Fifty Shades of Grey’, og i år er han igen nomineret for sin rolle som Christian Grey i trilogiens sidste anmelderudskældte kapitel.

Det er forståeligt nok sjældent, at de Razzie-honorerede filmfolk dukker op til prisuddelingen, men Jamie Dornan fortalte i sit besøg hos late-night-værten Conan O’Brien i sidste uge, at han faktisk ville have deltaget, hvis bare han havde modtaget en invitation til begivenheden.

Heldigvis for ham, havde Conan fået tilsendt Dornans Razzie fra 2016, så den kunne blive overleveret til rette ejermand – der tog spøgen med godt humør. Efter et par sekunder formåede skuespilleren imidlertid at ødelægge den skrøbelige statuette, hvortil han sagde: »Det opsummerer vist The Razzies meget godt«.

Læs også: ‘Fifty Shades Freed’: Kærestebrev til en frygtelig mand

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af