Sophie Turner fra ’Game of Thrones’ har skumle bagtanker i indiethrilleren ’Josie’ – se første trailer

Den nu 21-årige Sophie Turner skuespildebuterede i rollen som Sansa Stark i ’Game of Thrones’, og siden da har hun ved siden af serien blandt andet spillet Jean Grey i ’X-Men: Apocalypse’, hvilket gentages i den kommende efterfølger ’X-Men: Dark Phoenix’.

Nu er første trailer til en ny film med Sophie Turner i hovedrollen dukket op. Her er tale om indie-thrilleren ’Josie’, instrueret af den relativt ukendte Eric England og skrevet af spillefilmdebuterende Anthony Ragnone II.

Filmen foregår i den lille by Huntsville, hvor alle kender hinanden. Det vækker stor opsigt, da unge Josie flytter til byen og indleder seksuelle forhold med både bøllen Marcus (Jack Kilmer) og den ensomme mand Hank (Dylan McDermott). Det viser sig, at Josie bærer på en skummel fortid og lige så skumle bagtanker.

’Josie’ har amerikansk premiere 16. marts, mens det nok er tvivlsomt, om den når de danske biograflærreder.

Læs også: Sophie Turner taler ud om at vokse op med ’Game of Thrones’ og forsvarer voldtægtsscener

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold