’Blank’: ’Skam’-opfølger starter med for meget kanvas og for lidt fyld

’Blank’: ’Skam’-opfølger starter med for meget kanvas og for lidt fyld
3 6
Tv-serie
Hovedforfatter

Knut Næsheim

Medvirkende

Cecilie Amlie Conesa, Maria Sunniva Aasen Sandvik, William Greni Arnø, m.fl.

Spilletid

43 minutter

Premiere

Kan ses på tv.nrk.no/serie/blank og blank.p3.no/

Det er svært at gentage en succes, og umiddelbart tyder alt desværre (!) på, at den nye NRK-ungdomssatsning ’Blank’ blot bekræfter den regel. Natten mellem lørdag og søndag i forrige uge landede første klip fra første afsnit af noget, der nærmest ligner en 1:1-kopi af ’Skam’ (der dog også videreførte modellen fra ’Jenter’ til den yngre målgruppe) – komplet med egen hjemmeside, chats og Instagramprofiler.

Hovedpersonen er Ella, der i sit sabbatår efter gymnasiet arbejder i Oslos svar på Plantorama, deler lejlighed med sin Tinder-seriedatende veninde Susanne og er kærester med Mats.

I første afsnit misser Ella deadline for tilmelding til uni og beslutter måske/måske ikke i stedet at holde endnu et sabbatår og tage med Mats til Indien. Men mest fordi han foreslår det, og fordi hun ikke har en skid ide om, hvad hun egentlig selv har lyst til. Hun er blank.

Og det er tydeligvis det, der bliver omdrejningspunktet for første sæson af ’Blank’: Ella skal finde ud af, hvad Ella vil – for ægte lykkelig bliver man nok aldrig, hvis man blot lader banderne på bowlingbanen bestemme kuglens retning. Således sender Ella lange blikke efter sin nye kollega i plantecentret, men kan ikke rigtigt tage sig sammen til at tage initiativ til at henvende sig til ham, smiler høfligt i et forsøg på at gengælde Mats’ forelskede blikke og udtrykker indestængt frustration over tilsyneladende ikke at have noget som helst drive.

Annonce

Desværre brænder Cecilie Amlie Conesa, der spiller rollen som Ella, ikke helt lige så stærk igennem som slænget fra Skam. Hun er faktisk for … blank. Det kan vise sig at være en pointe i sig selv, at man som seer lynhurtigt bliver frustreret over hendes manglende initiativ, men man savner ikke desto mindre lidt mere tolkning på hendes tanker, når hun overværer Mats’ ven, der småskændes med sin kæreste. Drømmer Ella om den samme gnist i sit eget forhold, som et skænderi trods alt kan være udtryk for? Eller glæder hun sig over sin egen sikre romantiske situation?

‘Blank’.

Det mørke blik afslører intet, men desværre indgyder det ikke nysgerrighed og sult, snarere efterlod det i hvert fald denne seer utilfredsstillet og ligeglad. Der var simpelthen ikke brødkrummer nok i første afsnit.

Når ’Blank’ i både form og indhold (den fortsætter aldersmæssigt, hvor ’Skam’ slap) lægger sig så tæt op ad Julie Andems hit, er det umuligt ikke at sammenligne. Og når ’Skam’ var så fænomenal, som ’Skam’ nu engang var, er det meget svært ikke at veje ’Blank’ og finde serien alt for let. Og det er der nok en væsentlig grund til. For bag ’Blank’ står ikke Andem (der er draget til mulighedernes land for at instruere den amerikanske udgave af ’Skam’), men derimod Knut Næsheim. Jeg skal ikke sige, om han har brugt lige så lang tid på at researche sin målgruppe, men det er ikke det indtryk, ’Blank’ efterlader. Og den umiddelbare fornemmelse, man sidder tilbage med af ’Blank’ og af Næsheims instruktion er, at serien er underligt følelsesforladt.

Man savner sprækkerne. Hovedpersonen Ella bliver for perfekt tegnet til trods for den glemte unitilmelding og det minioprør, det vel trods alt udgør, at hun takker nej til forældrenes curlinghjælp. Meget kan ske endnu, og i første afsnit ’Skam’ var vi endnu ikke introduceret for den fulde Hartvig Nissens-outsidervenindegruppe, der var seriens hjerte de første sæsoner.

Men første afsnit ’Blank’ er uanset hvad for meget kanvas og for lidt fyld. Det bliver simpelthen mere blankt, end man orker.

Læs også: Fem tanker om ‘Skam’-aftageren ‘Blank’ på NRK