Kommende ’Game of Thrones’-sæson slår egen rekord for største krigssekvens – filmede 55 nætter i streg

Kommende ’Game of Thrones’-sæson slår egen rekord for største krigssekvens – filmede 55 nætter i streg
Kit Harington i 'Game of Thrones'.

Der er naturligvis lagt op til noget af et brag, når ottende og sidste sæson af ’Game of Thrones’ vender tilbage til tv-skærmene om et års tid. I weekenden kunne den assisterende instruktør Jonathan Quinlan mere konkret fortælle, at filmholdet netop har gennemført seriens hidtil største krigssekvens.

I et Instagram-opslag takkede han holdets »Night Dragons« for at have udholdt hele 55 iskolde nætters optagelser:

»Når millionvis af mennesker rundt omkring i verden ser det her afsnit et år fra nu, vil de ikke vide, hvor hårdt I har arbejdet«, lød Quinlans opslag.

»De vil være ligeglade med, hvor trætte I var, eller hvor hårdt det var at gøre jeres arbejde i omgivelser under frysepunktet. De vil blot forstå, at de ser noget, som aldrig er blevet lavet før. Og det er på grund af jer«.

Sammenlignet tog det en måned at skyde Battle of the Bastards.

Instagram-opslaget er sidenhen blevet slettet, men fansiden Watchers of the Wall nåede at tage et billede af det, som kan ses her:

Læs også: En vis hammersvingende roer får en større rolle i ’Game of Thrones’ sæson 8

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af