Ethan Hawke sagde nej til ‘Independence Day’ og fortryder det inderligt

Med to Oscar-nomineringer for sit skuespil og adskillige roller i succesfulde film har Ethan Hawke ikke meget at beklage sig over. Dog har han sagt nej til roller, han senere har fortrudt, med især én film som den største fortydelse. Det fortalte han, da han var gæst i Conan O’Briens talkshow i mandags.

Det drejer sig om ‘Independence Day’, der var en af 1990’ernes absolut største blockbusters. Hawke fortæller, at han læste manuskriptet på en roadtrip igennem USA sammen med en ven.

»Jeg læste det op for min ven og var sådan: ‘Er det her ikke en elendig replik? ‘E.T. phone home’, det er da dumt’. Jeg læste det, indtil jeg bogstavligt talt smed det ud af vinduet, ud på den texanske highway«, fortæller Hawke til O’Briens store forbavselse.

Hawke fortæller så, at da han endelig så den færdige film sommeren efter, regnede han med at se en dårlig film, men folk var helt vilde med den. Den replik, han havde fremhævet, »E.T. phone home«, fik ifølge Hawke næsten folk til at rejse sig og give stående bifald.

Som bekendt var det Will Smith, der fik hovedrollen og dermed blev en af de største stjerner i Hollywood. Replikken, Hawke hentyder til, er muligvis den, hvor Smith siger, at han glæder sig til »at sparke E.T.s røv«, som kan ses i klippet herunder.

Læs også: Hør Ethan Hawke synge Conor Oberst-demo til den kommende film ‘Juliet, Naked’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold