Svindlerfortællingen ‘Friheden’ er en af Viaplays første 100 procent danske serier – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Viaplay har produceret flere serier med stærkt dansk islæt – som ‘Advokaten’ med Thomas Bo Larsen og ‘Forbandet’ med Sarah-Sofie Boussnina – men i år kommer deres første rendyrket danske produktioner, tidligere i år komedien ‘Hånd i hånd’ og nu ‘Friheden’, der netop har fået sin første trailer.

‘Friheden’ har Lars Ranthe og Lene Maria Christensen i hovedrollerne som Erik og Nina, der i deres unge dage var storsvindlere. De levede livet farligt og snød sig til store summer penge. Det liv lagde de dog på hylden, da Nina blev gravid, og 17 år senere bor de i et lille hus med to børn lige ved siden af Friheden Station.

Pengene er sluppet op, og familiens største problemer er en ødelagt opvaskemaskine. Men så dukker Lars og Ninas gamle chef (Lotte Andersen) op og får dem overtalt til at tage ét sidste job, der kan sikre deres finansielle fremtid.

Serien lader til at blande klassisk, dansk familiedrama med internationale con artist-film, uden at tage sig selv alt for seriøst.

‘Friheden’ har premiere på Viaplay den 24. oktober.

Læs også: ’Kriger’ – TV 2-serie med Danica Curcic og Dar Salim er et stærkt kort på hånden

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af