Eks-politimand sagsøger holdet bag ‘Making a Murderer’

Eks-politimand sagsøger holdet bag ‘Making a Murderer’
Andrew Colborn i første sæson af 'Making a Murderer'.

Siden første sæson af ‘Making a Murderer’ havde premiere i 2015 – og sæson 2 tilbage i oktober – har der generelt været stille fra den lejr, der i serien anklages for at have fået Stephen Avery og Brendan Dassey uretfærdigt fængslet for mordet på den 25-årige Teresa Halbach. I hvert fald indtil nu.

For nu har en af de betjente, der arbejdede på sagen og var med til at ransage Averys hus, sagsøgt både Netflix og instruktørerne af serien for ærekrænkelse.

Den nu pensionerede betjent ved navn Andrew Colborn sagsøger specifikt for, at serien fremstiller det, som om han og andre betjente plantede de beviser i Averys hus, der førte til dommen.

»Relevante og vigtige dele af ‘Making a Murderer’ er ikke sandfærdigt fremstillede og er i stedet fejlagtige og ærekrænkende imod anklager og andre«, står der i søgsmålet. »Signifikante fakta, som [holdet bag serien] kendte til, blev udeladt eller fordrejede. På trods af overvældende beviser, der fastslår Avery og Dasseys skyld, og fuldstændig mangel på beviser, der dokumenterer anklagerne om lemfældighed fra politiet, har forsvarer manipuleret publikum til den uundgåelige konklusion, at anklager og andre plantede beviser for at beskylde Avery for mordet«.

Samtidigt går anklagerne også på, at Colborn gik fra at være en privatperson til at blive et offentligt navn igennem seriens popularitet.

»På intet tidspunkt i løbet af anklagers ansættelse hos Manitowoc politiafdeling var Colborn en talsperson for afdelingen. Ved at afvise massevis af anmodninger om interviews fra diverse medier har anklager afholdt sig selv fra at kommentere offentligt og har på ingen anden måde involveret sig i kontroversen omkring udgivelsen af ‘Making a Murderer’. Derfor var han hverken en ‘offentlig personlighed’ eller en ‘begrænset offentlig personlighed’, som det er beskrevet i ærekrænkelsesloven«.

Se listen: Årets bedste serier ifølge Soundvenue – rangeret

Se listen: Årets bedste film ifølge Soundvenue – rangeret

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af