’Euphoria’ – hele serien: HBO’s ungdomssatsning slutter lige så dramatisk, som den begyndte
(Opdateret 9. august 8.31)
(Spoiler-alert for hele første sæson ’Euphoria’)
Hvorfor er ’Romeo og Julie’ så allestedsnærværende en inspirationskilde for ungdomsunderholdning?
Shakespeare er selvfølgelig at finde overalt i moderne medier, fra spil til film, og hans stykker har samme ur-mytiske status som de gamle, græske tragedier. Men mens referencer til ’Hamlet’ og ’Macbeth’ kan findes som nærmest universelle temaer i alt fra ’Løvernes konge’ til ’Breaking Bad’, besidder det italienske melodrama om forbudt kærlighed til stadighed et helt unikt tag i teenagekulturen.
Fra forbudt storbyromance i ’West Side Story’ (1961) og katastrofal krydstogtsskibskærlighed i ’Titanic’ (1997) til kærlighedshungrende vampyrer i ’The Twilight Saga: New Moon’ (2009), de levende døde i zombie-romancen ’Warm Bodies’ (2013) og Baz Luhrmanns extravaganza i ’Romeo + Juliet’ (1996).
Sidstnævnte refereres direkte i ’Euphoria’, da der holdes Halloween-fest, og Jules (Hunter Schafer), klædt ud i Claire Danes englekostume, hopper i poolen og trækker en jakkesætklædt Rue (Zendaya) med sig, mens hun citerer Shakespeare i en direkte rekreation af pool-scenen mellem Claire Danes og Leonardo DiCaprio. Og så er det selvfølgelig, at man lægger mærke til, hvorfor seriens centrale elskende par hedder Rue og Jules.
Hvad, der starter som et umage venskab, udvikler sig til kærlighed, da Rue forelsker sig i den transkønnede Jules. Det er forresten utroligt befriende at se en serie, i særdeleshed en serie rettet mod unge, hvor hverken seksualitet eller kønsidentitet problematiseres som centrale elementer i plottet, men bare nævnes, konstateres og accepteres uden spørgsmålstegn.
Rue udvikler sin seksualitet sammen med Jules, der efter alt at dømme er hendes første rigtige kærlighed. At Jules blev født som mand nævnes kun i et enkelt flashback, der primært handler om Jules’ indlæggelse på et psykiatrisk hospital på grund af selvskade. Hendes overgang til kvinde er knap nok mere end en sidebemærkning.
I sæsonafslutningen på ’Euphoria’ får Rue endelig taget mod til sig og kysser Jules – sådan rigtig kysse-kysser og ikke bare venne-kysser, som Jules udtrykker det. Rue får efterfølgende overtalt Jules til at stikke af fra hjembyen, og de løber mod togstationen, stadig iført deres gallatøj efter at havde fejret vinterbal på deres highschool. Men da de når toget, får Rue kolde fødder. Er det alt sammen ikke lidt for overilet? Kan hun byde sin mor og sin lillesøster at forlade dem, nu hvor det endelig for en gang er lykkedes hende at holde sig clean fra stoffer og alkohol?
De to star-crossed lovers skilles på perronen. Og sæsonen ender på et euforiseret high, en stort anlagt dansesekvens, hvor Rue løftes op på hænderne af et gospelkor, krydset med billeder fra farens død og skænderier mellem Rue og hendes mor. Fanteorier spekulerer i, at Rue selv er død, men det afkræfter serieskaber Sam Levinson utvetydigt.
Imens ligger Rue i en euforiserende døs i sin seng. Kærligheden til Jules var nok til at holde hende fri fra stofferne, men nu hvor Jules er væk, er Rues årsag til at forblive clean også forsvundet. Kun kærlighedens rus var nok til at holde stoffernes rus stangen. Noget hverken hendes mors eller lillesøsters kærlighed er nok til at kunne. Det er egoistisk og selvisk, men nok også meget realistisk i forhold til, hvordan stofmisbrugere reagerer.
Det mest markante aspekt af ’Euphoria’ er dens visuelle udtryk, der driver af 80’er-neon og pastelfarver. Man kunne tage et screenshot af nærmest hver eneste indstilling, og det ville passe sømløst ind på enhver æstetisk Tumblr-blog.
Som sæsonen skrider frem, bliver æstetikken endnu mere psykedelisk, og via spring i tid og plot spejler den oplevelsen af at være på stoffer. Intet sted er det mere tydeligt end i sæsonafslutningen, hvor serien klipper mellem vinterballet og tiden op til i en stor pærevælling. Ting sker, vil ske og er sket på én og samme tid. Rue finder ud af, at hun er bipolar, med maniske og depressive episoder, og tidshoppene passer sådan set godt ind i, hvordan tid og sted kan smelte sammen, når man som Rue er påvirket af stoffer eller lider af psykisk sygdom.
Sæsonafslutningen binder ligeledes knude på en del af seriens plottråde. Kats teenagerebelske fase med eksperimenter i webporno som latexklædt dominatrix afsluttes med, at hun endelig finder sammen med barndomsvennen Daniel (Keean Johnson). McKay (Algee Smith) slår op med Cassie (Sydney Sweeney), da denne bliver gravid, og han ikke kan håndtere ansvaret som ung far. Cassie tager på abortklinik med sin mor og mister en del af sin barndomsuskyld. Nates (Jacob Elordi) skeletter kommer ud af skabet – i hvert fald nogen af dem, hans stalking af Jules og overfald og efterfølgende blackmailing af Tyler (Lukas Gage) forbliver sorte pletter på hans sjæl.
Men nok er alligevel kommet frem i lyset til, at ingen længere kan tro, at han er et godt menneske. Særligt efter at han har forsøgt at kvæle Maddy (Alexa Demie) og hans efterfølgende bortvisning fra skolen. I en beslutning, der kun kan beskrives som skæbnesvanger, beslutter Maddy at blive sammen med Nate, velvidende om hans voldelige og besidderiske adfærd. Kat forudsiger .at de to nok ender med at blive gift og måske endda på trods af alt – eller måske på grund af – vil ende med at få et lykkeligt ægteskab.
Igennem alle plottrådende afdækker ’Euphoria’ emner, der kunne være tilnærmelsesvist relevante for teenagelivet. Alt fra depression, angst, ung forelskelse, teenagegraviditet og abort til voldelige forhold, psykisk sygdom, stoffer, alkohol, fester, homoseksualitet, kønsidentitet, fanfiction, forældres skilsmisse, sociale medier vs. virkelighed, eksperimenter med seksualitet og identitet bliver dækket inden for Rues sociale sfæres forholdsvis smalle persongalleri.
Heri fornemmes seriens mest urealistiske aspekt. Selv hvis man tager Rues pessimistiske livssyn ind i beregningen, er det en vild flok, hun omgiver sig med. De fleste teenagere kan sandsynligvis relatere sig til flere aspekter af persongalleriet, men man må ikke håbe, nogen der ser ’Euphoria’ som en retvisende beskrivelse af deres ungdomsår.
Kort sagt:
’Euphoria’ slutter lige så dramatisk, som den begynder: Et euforiserende ridt igennem teenageforelskelse, liv og død.
I en tidligere version af denne anmeldelse fremgik det, at Rue døde i slutningen. At man kan blive i tvivl, siger lidt om de kryptiske slutbilleder, der har sat internettet i diskussions-mode, men det står dog klart, at Rue ikke mister livet. Hun og Zendaya er klar til sæson 2!
Læs også: De fem scener fra ‘Euphoria’, der bringer sindene i kog