‘The Lighthouse’-instruktør Robert Eggers har et vildt cast i sigte til sin vikingehævnfilm, ‘The Northman’

‘The Lighthouse’-instruktør Robert Eggers har et vildt cast i sigte til sin vikingehævnfilm, ‘The Northman’
William Dafoe fra 'The Lighthouse' er også på tale til instruktør Robert Eggers næste film ' The Northman', som beskrives som en vikingehævnfilm.

Robert Eggers er lige nu højaktuel med sin roste ’The Lighthouse’, som netop er blevet annonceret til den nye WEEKEND-udgave af CPH PIX. Instruktøren, der også har instrueret den stemningsfulde gyser ’The Witch’, er allerede nu i gang med arbejdet til sin tredje film.

’The Northman’ bliver beskrevet som en vikinge-hævnfilm. Den fortæller historien om en nordisk prins, som drager ud for at hævne sin fars død.

Rollebesætningen er endnu usikker, men Alexander Skarsgård er ifølge Collider på tale til hovedrollen som den hævngerrige prins. Derudover er hans bror Bill Skarsgård, Nicole Kidman samt Anya Taylor-Joy og Willem Dafoe, der henholdsvis medvirkede i ’The Witch’ og ’The Lighthouse’, også i forhandlinger om at medvirke.

Ligeledes forlyder der rygter om, at den islandske sanger Björk er blevet tilbudt en birolle. Det vil være første gang, hun spiller skuespil, siden hun medvirkede i Lars von Triers ’Dancer in the Dark’. Et samarbejde, der ikke ligefrem var lutter idyl.

Robert Eggers har med sine to første udspil cementeret sig som en af de absolut mest interessante instruktører i det nuværende filmlandskab. Vores filmredaktør så ’The Lighthouse’ under dette års Cannes Film Festival og placerede den blandt de bedste film og kaldte den »en fuldendt mareridtsvision i knitrende 35mm-sorthvid og kvadratisk billedformat – ’The Lighthouse’ riffer på Tarkovskij og Kubrick, men ligner ikke noget, man før har set«.

Læs også: Robert Pattinson var sanseløst beruset under ‘The Lighthouse’-optagelserne – brækkede sig næsten udover Willem Dafoe

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold